Mandskabet
"på afveje"


  
                  Kina - 2007 - Shanghai


Forhistorien

Rusland

Mongoliet

Kina

 

Billeder Shanghai

Shanghai

Da det er en indenrigslufthavn og der ikke afgik fly i nogle timer midt på dagen, var der nærmest øde da vi kom. Vi havde købt and, brød, agurk og øl og spiste helt uforstyrret i lufthavnen. Tog en kop kaffe før afgang med flyet til Shanghai hvor vi ankom kl. 18:15. Tog en taxa til hotellet (ventede 20 min. som alle andre, men det var sat i system og fungerede) startgebyr 11 Yuan. Godt hotel med 2 soveværelser, en stue og bad, 2 altaner + køle/fryseskab. Ligger fredeligt, lidt uden for centrum, men helt fint. 

Shanghai er en moderne pulserende storby med masser af højhuse og nye bygges stadig. Utroligt at forestille sig, at der i 1980’erne stadig var rismarker hvor der nu er højhuse, mange mange højhuse.

Vi var oppe i TV-tårnet (Orientens Perle) indtil videre Asiens højeste TV-tårn, men højere bygning er under opførelse. Et formidabelt udsyn 350 m. oppe, ud over Shanghais skyskrabere og den livlige trafik på floden, også mange erhvervsbåde. Slentrede langs The Bund (havnefronten) hvor der på den side er gamle neoklassiske bygninger og ellers højhuse. Vi var en tur i det gamle Franske kvarter, og ligeledes i det gamle Kinesiske kvarter, med markeder, hutonger o.a. spiste diverse steder.

Tog ind på The Bund en aften. Formidabelt at opleve havnefronten med lys på/i alle bygninger. Masser af tilbud om varer fra gadehandlere såsom ure og meget andet. Når politiet kom, forsvandt de og man kunne stå med 20 ure ”i udvalg”, men gadehandlerne var hurtig tilbage. Der var også de ”sædvanlige” tiggere.

Besøgte Shanghai Museum, flot og imponerende. Det er Kinas bedste museum, åbnet i 1996 og viser kinesisk kultur og udvikling på flere fronter.

Vi så akrobatik i Shanghai Centre Theatre. Ganske enkelt imponerende. Utroligt som en krop kan ”vrides” og faktisk også lidt skræmmende. Der var også humoristiske numre, alt meget professionelt.

Metroen (og byen) lukker tidligt ned, vi oplevede at det sidste tog kørte kl. 22.45.

Vi tog en dag ind til Glædens Have, Yuyuan i Shanghai. En ”lille” have, anlagt af privat person, meget smuk og flot konstrueret fra 1559-1577. Mange pavilloner og ”landskaber af konstruerede ”bjerge”. Store limsten sat sammen, der dannede smukke skulpturer og gange. Store og mange guldfisk i dammene, der syntes som èn stor sø, afbrudt af stensætninger.

Vi tog bussen til Fudan Universitetet, hvor Helén og Uffe mødte hinanden på et sommerstudie. Et flot og stort område med campus til de studerende. Interessant at tage den lokale bus. Shanghai skifter hurtigt karakter blot få km. uden for byen. Ældre og mindre flotte bygninger og huse. Omgivelserne så lidt mere beskedent ud. 

En af dagene tog vi alle tre ”højbanen” til hovedbanegården og derfra hurtigtoget til Suzhov, en by uden for Shanghai med mange smukke parker m.m. Hurtigtoget var luksuøst og meget behagelig.

En ivrig taxa-chauffør kørte o til silkefabrikken, hvor vi fik en gennemgang af silkeormenes proces. Det blev så flot forklaret at vi ”skippede” museet for samme. Vi endte op med at købe silkedyner.

Besøgte Den Ydmyge Administrators Have, fra Ming-dynastiet. En meget smuk og anderledes have med bl.a. en bonsai-afdeling med træer, der er op til 400 år gamle.

Vi brugte flere timer i haven og fravalgte dermed andre områder, vi havde planlagt at se. Gik rundt og fornemmede byen og spiste et hyggeligt sted.

Ville have været tilbage med hurtigtoget (250 km/t), men alt udsolgt. Købte billetter til almindeligt tog. Stor forskel på togene. Kupeen flød med affald i store mængder, men togstewarden fejede det hele op – det pyntede J. Inden vi kunne komme med toget sad vi ved stationen og spiste kyllingestykker, vi havde købt hos en gadehandler. Der kom en kinesisk dame og spurgte om vi behøvede hjælp – og her troede vi lige at vi så professionelle ud. Men vi var de eneste ”blegansigter” der sad udenfor ved en mur på baneområdet og spiste J 

På vores sidste dag i Shanghai tog Margit på kunstudstilling og Rudy og jeg tog ind til Folkets Plads. Det var lørdag og vi troede at der ikke ville være mange mennesker. Hvor naiv kan man være. Med 1,3 mia. indbyggere (mange kinesere siger selv, måske er vi nærmere 1,6 mio.) så må der være mange mennesker ude en lørdag og det var der. Vi så på de udstillede skulpturer på pladsen (mange rigtig flotte) og gik derefter ned ved en af metro-indgangene hvor der var indrettet en fløj der skulle illustrere det gamle Shanghai. Godt lavet og hyggeligt.

Gik ind i stormagasinet Shanghai nr. 1, minder om det gamle Daells varehus og er stedet hvor kinesere handler. Finurligt sted. Købte et par ting. Oplevede håndskreven kvittering med 5 gennemslag, hvor nogle af siderne blev revet af ved kassen og ved kontrol.

 Gik videre, købte et par frokostpandekager og gik en tur i den nærliggende offentlige park. Flot og dejligt og den bliver brugt, herligt at opleve.

Vi tog en bus fra metroen til hotellet. I dag er vi stadig forundret over at vores arme og ben er hele. Ingen radiobiler kunne have gjort det mere effektivt J 

Margit og Jytte nåede lige en gang krops- og fodmassage, samt frisørbesøg inden vi fik pakket det sidste og gik ud for sidste gang og spiste et hyggeligt sted. 

Hjemme igen
En formidabel rejse med masser af oplevelser i et stort land fyldt med modsætninger. Vi var glade for at vi rejste i år. Olympiaden fylder meget og victory-tegnet viser kineserne hele tiden. Priser mange steder f.eks. på museer er hævet kraftigt. Man prøver at ”opdrage” kinesere til ikke at spytte overalt og hele tiden, svine mindre og at være mere hensynsfuld i trafikken. Men ting tager tid J

Det har været dejligt og en oplevelse rigere at rejse sammen med Margit.

Vi havde en fin flytur til Danmark fra Shanghai til Beijing og derfra til København, hvor Uffe modtog os med flag (Helen var desværre på arbejde). En dejlig velkomst. 

Yangtze efterskrift
Vi kontaktede First Travel, da vi var hjemme med en uddybende facta-erklæring om hvad der var gået galt vedr. Yangtz-krydstogt med den kinesiske båd og forkert tidsangivelse for ankomst med samme båd. First Travel ville ikke erkende sit ansvar, men sagde dog at de ikke normalt gav sig af med krydstogter med kinesiske skibe, da kvaliteten ikke lever op til deres standard. Vores oplevelse er, at kinesiske skibe på Yangtze-krydstogt har en fin og høj kvalitet, man skal blot vide hvilke skibe, man skal booke ind på.  First Travel fastholder at det medio oktober stadig er højsæson i Kina, hvilket ikke er vores erfaring. First Travel har tilbudt os et mindre beløb som kulance, selv om de er helt uden ansvar. Hvilket bureau gør det frivilligt?

Desuden har sagsbehandlingen vedrørende planlægning været utrolig langsommeligt og ufuldstændig, så vi kan absolut ikke anbefale First Travel til rejser i Kina.

 

Vi har nydt tiden herhjemme efter vores tur. Set venner og familie, ikke alle, men dog mange, rigtig dejligt. Så nu vil vi tage videre til Nuser II i Valence.