November 2007

Noter fra turen med Den Transsibiriske Jernbane, august/september 2007 

Rusland

Margit og jeg startede med fly til Moskva den 19. august 2007. Rudy ”afleverede” mig i Kastrup, gav et knus og sagde på gensyn i Beijing den 7. september. Rudy havde fravalgt turen med Den Transsibiriske Jernbane, men vi glædede os til gensyn i Kina. 

I flyet sad vi sammen med en dansk kvinde, som bor med familien i Moskva, hvor manden arbejder. Vi fik flere gode råd om opholdet i Moskva, hvor livet havde ændret sig meget de seneste år. Flere rige og større forskel mellem rig og fattig. Det kunne vise sig ved at f.eks. en brunch kunne koste fra 100 kr. til 1.000 kr. for nøjagtig det samme indhold, men på forskellige cafeer og restauranter.  

Vi boede på et hotel i yderkanten af Moskva (på 22. etage) men afstanden var ikke noget problem. Metroen var hurtig og effektiv. Togene var ikke strømlinede, men de fungerede. Dørene lukkede hurtigt, så man skulle sørge for at få arme og bagdel indenfor i en vis fart. Kørte med ca. 100 km./time, var inde midt i Moskva på under 15 min.

Ved at betragte folk i metroen, lagde vi mærke til, at der ikke var det internationale præg, der ses i de europæiske hovedstæder. Det var primært russere, der så neutrale ud. Ikke uvenlige, men heller ikke smilende. Meget få mennesker bar armbåndsure.

De forskellige metrostationer var imponerende. Der var stationer med bronze skulpturer af soldater med våben, hunde m.m. Mange russere rørte bestemte steder på figurerne, så stederne var helt blanke bl.a. hundens snude. Andre stationer er udsmykket med prisme lysekroner, billeder/malerier m.m.  

Vi var på den Røde Plads og Kreml, ved Den Ukendte Soldats Grav og den Evige Flamme. Kom for tæt på Putins residens og blev vinket tilbage af et par vagter med fløjte og stav. Vi kunne fornemme magtens centrum, før som nu. Besøgte en del kirker og katedraler, imponerende og flotte, hvor mange lå inden for Kremls mure. I Ærkeengel katedralen er der 46 kister, hvor alle zarerne, undtagen én samt prinser og storfyrster, ligger i sarkofager. Ved Den Røde Plads fik vi fornemmelsen af ”Alice i eventyrland” ved at se og besøge Vasilij katedralen, med bolchefarvede kupler. Hørte korsang i katedralen, rigtig flot. Besøgte Tretjakov museet, der er berømt for russisk kunst og ikoner, impornerende flot billedsammensætning. Var på Arbat-pladsen, vandrede ned ad Moskvas berømte gågade, Arbat og ny Arbat, en ucharmerende indkøbsgade med masser af biler og støj. Så også Frelser-på Sandet-kirken, klemt inde som en lille perle mellem optakten til indkøbsgaden og beton-boligbyggeri. Der er stormagasiner bl.a. varehuset Gum og dyre specialforretninger. Der er et stort udvalg af alt, spørgsmålet er, hvor mange der har råd til at købe. 

Spiste en aften tæt ved Den Røde Plads. Vejret var varmt og musikere spillede på pladsen overfor restauranten, hvor folk dansede på pladsen, heraf flere ældre.

En rubel er = 21 øre og vi kunne spise for f.eks. 60 – 150 rubler inkl. en øl. 

Moskva er spændende og voluminøs, ikke egentlig smuk, men fascinerende. Man fornemmer både tidligere - og nuværende magt. Meget politi på gaderne. Folk smiler generelt ikke meget, men er hjælpsomme ved spørgsmål.

Trafikken er et kapitel for sig. Som fodgænger er man ikke fredet og rangerer nederst i hierarkiet. Det gælder om at være i god form, når man skal over gaden J. Bilerne kan have rat i enten venstre eller højre side. 

Den 21. august blev vi om aftenen hentet af transferguiden og kørt til Jaroslavskij-banegården, hvor vi blev ”overdraget” til anden guide, der fulgte os ind til stationen. Han forklarede, hvordan vi skulle aflæse lystavlen for tog og afgang og forlod os, da han havde en ”anden opgave”. Det var varmt og der var rigtig mange mennesker. Kl. 22.45 kom ”vores” tog og vi fandt vores vogn, den eneste 1.klasse på det russiske tog (nr. 10) Der var en del 4-personers kupeer på 2. klasse og endelig ”russervognene”, hvor der kunne være ca. 50 personer i en stor kupe med forhæng for sæderne. I disse vogne var der sæder til begge sider samt i midtergangen – man ”kom hinanden ved”.

Vi blev modtaget af 2 søde togstewardesser med en kop kaffe i flotte tinkrus. Vi installerede os. Kupeen var ”maritim” med billeder af hav og bjerge på siderne omkranset af tovværk. Rullegardin og gardiner i blåt med måger på. Store spejle med tovværk omkring over hver køje. Vi delte en flaske russisk champagne for at fejre starten med Den Transsibiriske Jernbane.  

I løbet af 3 dage kom vi igennem 4 tidszoner, stadig i det samme land. Utrolig fornemmelse. Landskabet ens og alligevel ikke. Birketræer og atter birketræer, nogle meget tætte ved banelegemet, men dog også nåletræer, om end i mindre omfang, store landbrugsområder og flade sumpede områder ind imellem. Der er mange små ”søer”. Så at en del birketræer, der var ”gået ud” – ”druknet” på grund af megen vand, fik vi fortalt. Efter Perm kom vi ind i Uralbjergene, den lave del og nu var vi i Asien. Ikke mange fugle. 

2. dagen så vi flere små byer på strækningen. Nogle malede, andre grå, andre igen misligholdt. Farverne på træerne var begyndende efterårsagtige. I gennemsnit passerer et tog hver ½ time. Lidt før midnat kom vi til Novosibirsk, kunne ikke nå at komme indenfor på stationen, men vi kunne se de flotte lysekroner gennem vinduerne.

3. dagen var der flotte landskaber vekslende med træer og bakket terræn. Mange små landsbyer/klynger af huse. Mange små haver, hvor der blev dyrket grøntsager.

Ved de enkelte stationer stoppede toget i gennemsnit 15 – 20 min. og her var der en livlig handel fra boder og folk med kurve. Lige fra grønsager, frugt, øl, vand, tørrede fisk, hjemmelavede salater og middagsretter. Salater og middagsretter blev oftest faldbudt af russiske koner, der havde kokkereret hjemme, for at tjene lidt ekstra. Desuden var der bamser i alle størrelser, dukker, glas m.m. Børn der løb langs toget, falbød forskellige sten m.m. Vi købte vand, øl, frugt, grønt og brød, så vi kunne holde forsyningerne ved lige. 

Der er ikke mange veje langs Den Transsibiriske Jernbane, så det er normalt at se almindelige russere vandre på små stier, gå på togskinnerne – også med barnevogne og cykler. De handlende på perronerne krøb under togene, når de skulle faldbyde varer til de forskellige tog, der kom ind på stationen. 

Alle togstationer har Moskvatid, så det er lige med at holde styr på den reelle tid igennem tidszonerne. Vi talte et med et dejligt Schweizisk par. De havde taget en svaber med i kufferten, da de havde læst at togvinduerne var for beskidte til at fotografere igennem (hvilket var helt korrekt). Ved en af stationerne vaskede de deres og vores vindue og bagefter fik vi udleveret en ajax-klud til det indvendige af vinduerne. Hjalp fantastisk – og utroligt hvad man kan have i en kuffert J Hyggede os sammen.

Vi købte os til et brusebad, herligt. ”Vores” togstewardesser holdt vognen inkl. toiletterne i flot stand. Gjorde rent flere gange om dagen/aftenen (det tænkte vi tilbage på med længsel senere i forløbet). Der var altid tændt op i samovaren, så der var kogende vand til kaffe/the og suppe.

Ved de stationer, hvor vi stopper, tørres de udvendige håndtag ved trappen af, før vi må gå ud på perronen. De holdt øje med os, når vi forlod toget og låste kupeen elektronisk og holdt øje med, at vi kom på toget igen. 

Efter 3 dage kom vi til Irkutsk. Vort hotel lå midt i byen. En hyggelig by med universitet og mange der talte engelsk. En blanding af flotte nye bygninger (flere renoverede og en del under renovering) og gamle charmerende træhuse (nogle renoverede og mange trænger til renovering, men de fleste var beboet) En charmerende lidt provinsagtig by på godt og ondt. Så mange, specielt unge, der drak meget – øl og vodka. Ikke en rig, men heller ikke en fattig by at se på. Mange af indbyggerne var velklædte, specielt de unge (pigerne/kvinderne gik i meget tynde og høje stiletter) De ældre russere gik mere traditionelt klædt.

Gik en tur på hovedgaden og var inde i Det centrale Marked, hvor man kunne købe alt.

Besøgte Znamenskij-klostret og hørte en gudstjeneste i Znamenskij-kirken. Man stod op og kvinderne havde tørklæder på. Et eminent godt kor. Så Kristi-Åbenbarings-katedralen, hvor klokkespillet bliver betjent manuelt og Den Polske Kirke.

Så flere brudepar, hvor det er kutyme at blive fotograferet ved Den Evige Flamme, hvor de også lægger blomster (dog ikke brudebuketten). Bryllupsbilerne/limosinerne var udsmykket med blomster og 2 store vielsesringe på taget,.

Kom forbi et ”legeland” for små og større børn. Alle forlystelser krævede aktiv indsats af børnene og der var voksne tilstede ved alle aktiviteter. 

Dagen efter skulle vi have vores sejltur på Bajkalsøen (verdens dybeste og største ferskvandssø, der kan forsyne jordens befolkning med drikkevand i 40 år, hvis alt andet drikkevand forsvandt)

Vi sejlede 1½ time med ”flyvebåd”. Vandet krystalklart, kunne se bjerge i det fjerne men ikke kyst. Vi havde ”købt” os til en frokost hos en russisk familie. Fandt huset efter en tegning og forklaring og spurgte om vej. Sad i køkkenet og fik kartoffelsuppe, kødboller, pasta og salat/tomater (egen dyrkning) Huset blev brugt om sommeren. Om vinteren boede familien i Irkutsk, hvor datteren gik i skole. Huset ”slidt” men hyggeligt. Toilet, udenfor = hul i jorden, men dog med et træskur omkring. Gik desuden en tur på området og nød den fantastisk flotte natur og sol inden vi skulle sejle tilbage. Stedet isoleret om vinteren, hvor der ikke var mange fastboende.

”Vores” chauffør, der hentede os fra båden fortalte, at når det frøs, kunne man køre på søen med biler op til 7 – 8 tons. Inde ved fjordmundingen frøs det ikke helt så meget, så der blev skibene liggende i vandet.

Han fortalte at alt var blevet dyrere siden Perestrojkaens indførelse, men lønningerne var ikke fulgt med. Skoler og universiteter er gratis. Hvis man dog ikke har de fornødne karakterer til universitetet, kunne man betale og så blive optaget. Hospitalsbehandlinger var gratis til basis-behandlinger.

Spiste Omul, en regional fisk fra Bajkalsøen på en hyggelig lille restaurant + ½l øl hver 820 rubler for os begge. 

Stod op kl. 03:50 fik morgenkaffe bragt op på værelset + en ”doggi-bag” med morgenmad til den videre togtur. Blev hentet af chauffør og kørt til stationen, hvor vi stod på tog nr. 6 og skulle køre til Ulan Bator. Vi havde en 4-personers kupe til os selv på 2. klasse. Kupeen var ubeskrivelig møgbeskidt – støv og ”nullemænd” i lag. Affald på gulvet. Tunge, beskidte ucharmerende gardiner i kupeen og i gangen. Plettet og snavset dug til det lille bord i kupeen. Fik dog støvsuget lidt om eftermiddagen, hjalp noget. En ordknap og småsur togsteward smed en pose med rent sengetøj ind til os. 2 lagener og en hovedpude, godt slidte og hullet, men dog rent. Vinduerne var småsorte af skidt. Vi var glade for, at vi havde humor J. Spiste vores medbragte morgenmad efter at vi havde ”bedt” togstewarden tænde op i samovaren, så vi kunne få vand til kaffe. Sov et par timer. Kørte tæt forbi Bajkalsøen. Stadig birke- og nåletræer med små bjerge i det fjerne.

Efter Ulan Ude (et stop på 15 min.) færre træer. Birketræerne forsvandt helt. Buske og grønlige/gule stepper i stedet for med bløde mindre bjerge i det fjerne. Små byer/klynger af huse, nogle mere velholdte end andre. Enkelte køer og høstakke.

Spiste frokost i spisevognen. Positivt, fik en dejlig Borsch (rødbeddesuppe) 

Ved grænseby til Mongoliet (kl. 18:30) skulle vi aflevere pas + 2 udfyldte blanketter. Vekslede de overskydende rubler til mongolske penge (tögrög) efter ”prutten” om vekslepris. I krone = 225 tögrög – omvendt er en tögrög = ½ øre. Lidt svært at holde styr på de mange nuller J Fik pas tilbage og så kom der gennemgang af ”vores” togvogn af en toldbetjent. Det var som at se en morsom B-film.

Han checkede grundigt radiatorsystemet i gangen (ikke at der var plads til meget), gardinerne i gangen og mellemgang med samovaren, hvor lågen gik op og i og gløderne blafrede lystigt.

Så kom turen til kupeen, hvor han lagde sig ned på gulvet og trak skufferne ud under sæderne, kravlede op på underkøjerne og slog overkøjerne ned (hvis vi skulle have gemt en person der, skulle det have været en meget tynd lille person) og kiggede til sidst ind i lugen over døren. Det var varmt og sveden trillede ned af ansigt og krop – men han så betydningsfuld ud J

Fortsættelsen følger i Mongoliet