Beijing

Efter morgenmaden på det hotel hvor vi alle 3 overnattede første nat, flyttede vi hen til vores lejlighed - tæt på - stadig centralt (så centralt noget kan være i en by med mange mio. indbyggere) og tæt på en metrostation. Vi havde bestilt lejligheden hjemmefra på nettet og den var helt fin, lå på 6. sal.

Så var vi parate til at ”opdage” Beijing og omegn.

De fleste morgener stod vi op kl. 06:00.

Var i Himlens Tempel Park, en tidlig søndag morgen. Mange kinesere udførte tai-chi til musik, gjorde gymnastik, spillede badminton og anden form for fjerbold, skrev/tegnede kalligrafi på fliserne med store pensler med vand som maling (budskabet forsvinder hurtigt i varmen) og fløj med drager. Imponerende som den store park blev ”brugt”. Folk smilede og inviterede os til at deltage i fjerbold mm, men vi afslog, da de var ret professionelle til det, de udførte.  Vi så Templet for god høst og den Kejserlige Himmelhvælving. Kunne kun ses udefra, da de er blevet renoveret til olympiaden i 2008. I tilslutning til Himmelhvælvingen er ekkomuren, fantastisk at en person kan tale fra den ene ende af den cirkelformede mur og man kan høre det i den anden ende. Det  Runde Alter, hvor der er en brøndeffekt, når man taler. Imponerende kinesisk arkitektur.

Vi tog på søndagsmarked, et kæmpestort loppemarked sydøst for Beijing. Der var et varieret udbud af (næsten) alt. Og selvfølgelig faldt vi for figurer til ”skyggespil”, efter at have ”pruttet” om prisen, lige som alle andre steder undtagen i supermarkeder o.l. Et overvældende og fascinerende sted, meget ”levende”.

Gik igennem flere områder med Hutonger, de gamle kinesiske boliger med en eller flere små gårdhaver, og som ligger meget tæt på hinanden. I mange af de gamle Hutonger er der stadig ikke indlagt vand og/eller toilet. Vi så dårligt vedligeholdte huse, skure og mange små forretninger med salg af frugt, grønt, øl, vand og andre fødevarer. Cykelsmede, frisører og små restauranter m.fl.

I nogle områder, var Hutongerne renoverede/under renovering. Enkelte nybyggede, men generelt nedlægges de til fordel for opførelse af højhuse. 

Vi var på den Himmelske Fredsplads, ”koloenorm” stor og imponerende. Der var ved at blive sat en væg op midt på pladsen og flere andre opførelser, til tribune og blomsterudsmykninger, til 1. oktober, Kinas nationaldag (fejring af Folkerepublikkens indførelse i 1949). Fra pladsen fortsatte vi gennem den Himmelske Fredsport, med Mao’s portræt hængende over porten og gik ind i den Forbudte By. Mange bygninger er blevet renoveret for at tage sig godt ud til olympiaden i 2008. En stor oplevelse at vandre gennem historiens magtcentrum gennemsyret med kinesiske symboler.  Fascinerende at forestille sig livet tilbage til perioder med skiftende kejsere. Mange små rum, enkelt møbleret, men med mange kunstgenstande.

Der er en smuk lille park for enden af Den Forbudte By, en miniudgave af Sommerpaladset, med en lang udendørs korridor.

Ville have besøgt Mao’s Mausoleum, men Mao ”tog ikke imod” han var også under renovering til olympiaden. Til gengæld var vi inde i Folkets Store Hus, lidt svært at se forskel på den kejserlige luksus og den folkelige J. 

Sommerpaladset, som blev brugt til sommerudflugter fra Den Forbudte by er et formidabelt flot og imponerende sted med stor anlagt kunstig sø, bjergformationer af store sten og mange haveanlæg. Vandrede igennem Den Lange Korridor, udendørs og på 728 meter med 1400 malerier, hvoraf mange er under renovering. Var bl.a. oppe i templet for Buddhistisk Kraft (ca. 250 trin op og det var varmt) hvor der var en stor Buddha statue. Flot udsigt over området, men dog hæmmet noget af dis og smog.

De første dage i Beijing var varme, sol, dis og smog. Da vi ville ud på Den Store mur, regnede det, så vi udskød det. Dagen vi så valgte startede lidt overskyet, men ellers fin. Tog metro og bus ca. 1 times kørsel) til muren. Undervejs begyndte det at regne og det fortsatte det med, så vi skimtede muren i regn og dis og kulde (og de dertil indkøbte tynde regnslag, der var lidt for små, ret ømt) Vi kunne kun se få meter frem, men kunne fornemme mystikken fra tidligere tid med indtrængende fjender over muren. Vi gik op til vagttårn nr. 2 og købte så et kort over muren i sol J. Vi fik ”mimserabat” - positivt. Så en film i en cirkel biograf (360^o ) om muren fra forskellige steder, samt brugen ved forsvar af riget. Tog en taxa til Ming-gravene 40 km derfra. Pris: 75 kr.  Vi så Changling-graven. Et helt palads og er den største trækonstruktion i Kina. En flot udstilling af klæder, guldfade, sølvtøj, guld-spisepinde og meget andet. Selve graven var lukket, så den kunne vi ikke se. Taxa og metro tilbage og så var vi modne til et varmt bad, varm the og middag på en sjov restaurant tæt på perlemarkedet. Hver gang gæster kom ind i restauranten udløste det høje (meget høje) råb fra tjenerne hvorefter en flok tjenere førte gæsterne hen til et ledigt bord. 

Var på natmarked øst for den Himmelske Fredsplads, mange små handelsboder med meget forskelligt udbud. Mange boder med mad, fisk, kød på spid m.m.  De ”store” forretninger på Wangfujing, havde ligeledes åbent.

Vi måtte selvfølgelig se og høre en Peking-opera, hvilket vi gjorde i ”Theater of Hu Guang Guild Hall”. Flot at opleve. Sang = specielle lyde, mimik, dans, jonglør m.m. Anderledes end det vi er vant til, i vores ører ikke så melodiøs, men fascinerende, professionelt og flot udført.

Spiste også Peking-and med diverse tilbehør, smagte rigtig godt. 

Vi ”fandt” Den Underjordiske By, med indgang i hutong-området tæt ved hotellet/lejligheden. Den blev bygget i perioden 1969-1979 som transport- og flugtvej ud af Beijing. Man skulle kunne evakuere 5 mio. mennesker i løbet af få timer (fra tiden hvor Kina opfattede Sovjetunionen som en trussel). Man får en guidet lille tur gennem nogle af gangene. Der er tunnel til bl.a. Den Store Mur, Den Himmelske Fredsplads, Himlens Tempel Park og mange andre fjerne steder. Der har været forrådskamre, hospitalsenheder og meget andet til brug i en nødsituation. Det er en muggen og fugtig oplevelse at komme igennem de få gange, der er åbnet for turister. Turen sluttede med en orientering om produktion af silke og selvfølgelig tilbud om salg J. Ret interessant har det været, at når vi spurgte om kendskab til Den Forbudte By i andre dele af Kina, var der ingen der kendte til den. 

Perlemarkedet besøgte vi flere gange. Her faldbydes alt lige fra perler, sko, tasker, tøj, elektronik, billeder, kalligrafier m.m. Der ”pruttes” om priser på alt, så man skal afsætte god tid, men er også sjovt. 

Besøgte også Silkemarkedet, hvor der var flotte opsatte boder. Det er stedet hvor man får syet tøj og der var bl.a. lækre Armani-frakker m.m.

Vi brugte selvfølgelig også tid på blot at vandre rundt og ”indsnuse” noget af atmosfæren i Beijing.

Havde en dag hvor Margit tog på kunstgalleri/kunstmarked NØ i Beijing, Rudy var på elektronikmarked NV i Beijing og ”Jytte gravede sig ned under dynen og snøftede”. 

Vi skiftedes til at lave mad men var også ude at spise flere gange. Margit var eminent til at ”spotte” steder, så vi blev klippet og fik fodmassage, ret godt. 

Det er billigt at køre i taxi ca. 7,50 kr. i startgebyr (som minimumstakst) og man kan køre ca. 2½ km. for startprisen. Chauffører og førere i andre biler bruger ofte sikkerhedsseler, specielt når der er politi i nærheden, ellers bruges sikkerhedsselerne ikke.

Vi kørte en del med metro, som er ved at blive udbygget til olympiaden. De 2 første metrolinier blev bygget til at transportere folk væk fra Beijing hvis der blev brug for flugtveje (igen fra perioden hvor Kina havde frygt for Sovjetunionen). Alle linier bruges nu som metro. Ret godt da trafikken er tæt med mange biler, også store dyre biler. Vejene er brede, men hvis der er 3 kørebaner kører bilerne mindst i 5 rækker og der skiftes vejbane ustandseligt. Der er mange el-scootere og el-cykler. Lydløse og ikke forurenende. Ser ikke mange cykelrickshaws, men mange cykel-el-rickshaws. Som fodgænger er man underst i hierarkiet og for bilister m.fl. er det stort set underordnet om der er rødt eller grønt lys, der køres frem. Det fremmer konditionen J. Mange cykelstier og brede fortove. 

Der bygges overalt, også fordi meget skal være færdig til olympiaden i 2008, vi så rigtig mange kraner. Utallige nye højhuse, meget i glas og i forskellige spændende udformninger.

Der synligt politi på gaderne. Generelt en ren by, der smides ikke meget affald på gaderne og der er mange der går rundt og fejer med riskoste.

Der spyttes ikke så meget mere på gaderne og andre steder som tidligere (hvilket var meget). Befolkningen er blevet ”opdraget” til god opførsel igen af hensyn til olympiaden i 2008.

Der er mange kunststuderende og nyuddannede som taler et godt engelsk. De starter en venlig konversation, spørger hvor man kommer fra og kender til H.C.Andersen og inviterer en til at se deres kunstudstilling med køb (pris oftest urealistisk høj) for øje. Vigtigt at kunne sige nej.

Ellers generelt kan de færreste kinesere tale eller forstå engelsk, men er hjælpsomme ved spørgsmål og tegnfagter. Mange faldbyder kort, t-shirt, hatte (mange med afbildning af OL i Beijing 2008) vand m.m. Mange små forretninger, eks.vis cykelsmede, der har et meget lille lokale (minder om en garage, hvor forsiden skubbes op) har længe åbent, familien spiser ude på gaden og har ofte et par senge stående i baglokalet.

Små børn (babyer – ca. 3 år) bruger ikke underbukser eller ble og bukserne er ikke syet sammen i skridtet. Børnene bliver sat ned og tisser direkte på gaden og andre steder og det sker også i metroen, hvilket nok ikke er planlagt J. Fungerer fint, men pampers er ved at finde indpas, specielt hos de mere velstillede kinesere, hvilket er trist at se.

Ser en hel del ældre, der køres rundt i kørestole ført af den yngre generation (man betaler selv for hjælpemidler som eks.vis. kørestole) Vi ser en del med briller.

Efter 9 dage i Beijing hentes vi søndag aften af transferguide til den nye banegård i Beijing (vestbanegården) fra 1997 som er Asiens største banegård. Den er enorm. Mange STORE ventesale til togene, tæt pakket med mennesker. Som guiden sagde: hold øje med jeres bagage hele tiden, så var vi helt trygge. Men alle var flinke. Da døren blev åbnet til perronen masede folk frem og ordet ”masede” skal tages bogstaveligt. Kinesere er en ”møvernation” ingen kø-kultur, hvilket er helt generelt overalt. En række til eks.vis en dør bliver hurtig til 5 rækker, der alle på en gang skal ”møve” sig igennem. Efter at have prøvet almindelig høflighed og derved blive skubbet bagest i køen hele tiden, lærte vi at bruge vores ”fortrin”: højde og lange arme ud til siden. Det nedbragte vores ventetid J.

Vi skulle med nattoget til Luoyang. Havde en 4-mandskupe hvor vi hyggede os med sandwich, øl og kaffe. Vores 4. person i kupeen en beskeden kinesisk dame kravlede hurtigt op i køjen og faldt i søvn, så vi kunne ”udfolde” os.

Fin nattur og vi lavede os en kop kaffe i toget kl. 06:30 og var inde på banegården i Luoyang kl. 07:30.