NUSER II  Holbæk  Rejsebreve Billeder Turen Skriv til NUSER-II Forside Sommertogt

   

Epernay - Marne floden

Kære alle

Efter vi forlod Meaux den 7. juni sejlede vi videre af Marne – det meste flod, men også lidt kanal. Det har været som at glide gennem et malerisk postkort. Flot natur, fuglekvidder og åkander med begyndende blomster. Der har været blæst og strøm, men ellers solskin.

Den 8. juni, efter vi havde forladt Château – Thierry så vi de første ”champagnemarker”, dog uden at smage J

I en sluse kort efter fik vi udleveret en ”dimmer”, så vi selv kunne åbne og lukke de følgende 7 sluser. Efter at slusemesteren havde udleveret ”dimmeren” syntes han, at vi skulle købe 12 æg af ham. Dumt at afslå, da tingene så kan gå langsommere J, så vi har spist mange æg de sidste dage.

Vi har oplevet vores 3 første skrå sluser. Vi var lidt spændte på dem, da de i kanalbøgerne er beskrevet som - ret uhåndterlige, men nu er der lagt en ponton ud i slusen, hvor man blot kan fortøjre, og så flyder båd og ponton op efterhånden som slusen fyldes med vand - det gik rigtig nemt.

Den 10. juni kom vi til Epernay. Der var ingen pladser i havnen, men de dejlige mennesker, som lå her med deres både, rykkede lidt sammen og så var der en plads til os. Dejligt. Vi har fået vasket båd m.m. fået fyldt diesel på – med jerry-cans – det må styrke muskulaturen specielt i 35 graders varme og 1½ km. gåtur med jerry-cans bag på cyklerne J.

Vi har været på besøg på et ”champagne – hus” og blev vist rundt i kælderen - 9 km og bagefter nød vi en ”druesmagning”. Boblende godt. Vi cyklede en tur rundt i byen og så de mange champagnehuse. De må være for Epernay, hvad haute-couturen er for Paris.

I dag den 12. juni tog vi toget til Reims, hvor vi bl.a. så Katedralen. Den som Monet har malet mange gange i forskellige belysninger. Imponerende og flot. Vi har planlagt at sejle videre torsdag den 15. juni.

 

En stor varm sommerhilsen fra

"kanalbumser" 

 

 

 

14. juni 2006

Billeder-Epernay

NUSER-II er en Gruno 1050, Bygning nr 153 fra Yachtwerft Gruno b.v. NL - 9974 PJ  Zoutkamp   Holland 

Opdateret den 14.06.2006