Fra toppen til bunden

 Kære alle 

Vi ligger nu i Auxerre, en meget gammel og meget smuk by. Vi kom her for et par dage siden og det var ”endestation” for 4 dejlige dage med søster Lise og svoger Leif.

Vi har nu sejlet 960 km. 342 sluser. De sidste 34 sluser på turen til Paris går nedad.

Der var vejrskift fra 1. august, ret markant – temperaturen er faldet fra 36-40 grader til 18-20 grader, samtidig har vi fået byger og regnvejr, men dog med nogen sol ind imellem.

Efter vi forlod Chalon-sur-Saône den 20. juli startede vi med opadgående sluser. Den første var på 10 meter mens resten for det meste var på godt 3 meter – de sidste dog over 5 meter.

2. dagen startede med, at vi mødte 2 penicher lige før den første sluse. Der var faktisk ikke plads til 2 både. Vi kom dog forbi hinanden, men der var ikke plads til 3 aviser på højkant imellem os, og inde til siden var der masser af sten – det var en af de gange hvor Rudy havde lidt sved på panden.

Vi havde regnet med 17 sluser den dag, men et sted på kortet, hvor vi regnede med at ligge fandtes ikke mere, så vi måtte igennem 23 sluser. I mange af sluserne kom vandet som ”Niagra Falls”, så det var hårdt arbejde. Temperaturen var 38 grader og vi havde drukket 4 liter væske hver. Det tog os 3 timer, at blive ”normale” og vi spiste lidt aftensmad under en skyggefuld bro.

Turen på Canal du Centre var overvejende smuk og afvekslende – urskovslignende områder – skråninger med bregner – landbrugsområder m.v. Mange steder var siderne på kanalen undermineret og sten og spunsvæg lå langt ude i kanalen til fare for sejladsen.

Vi overnattede et sjovt sted undervejs. På et stort område tæt på os var der en katolsk ”campus” med masser af telte. Der blev afholdt ugekurser, 5 i alt, med folk fra hele verden. Vi blev inviteret til aftensmesse, men afslog dog J.

Lidt derfra var der en sigøjner-/araberlejr, hvor der ikke var vandposter. Vi havde lagt til lige ud for én og de kom i store Mercedes- og BMW-biler for at skylle sig over og hente vand. Samtidig stak de hovedet ind i båden for lige at se, hvad vi havde. Om aftenen kom et par fyre, der skulle vaskes. De brugte vores dæk som afsætningsplads for sæbe, vaskeklud og håndklæde samtidig med at de ”talte” meget højt. Ikke noget kedeligt sted J.

Fra Canal du Centre kom vi ind på Canal Lateral a la Loire. Vi har sejlet gennem gamle ”keramik” områder, hvor der stadig arbejdes med keramik, bl.a. stod der stabler af toiletkummer, ret festligt. Man må håbe, de har ramt folks smag, ikke J.

Derefter sejlede vi 1 km. på Loirefloden og kom ind på Canal du Nivernais. Vandstanden var lidt under normalt og der et ”hav” af lave broer. Vi kunne dog komme igennem med masten lagt ned, men med vindspejlet oppe. Der var så få cm. at give af, så vi dukkede hovederne, når vi sejlede igennem.

Turen på Nivernais er meget smuk og afvekslende. Bløde skråninger, træer, åbent landskab, bjergrige skråninger, palmer/bananpalmer samt en del ”royale kolonihavehuse” flotte chateauer med tilhørende haver, ret betagende.

Vi har oplevet så mange forskellige sluser, lige fra øde nedlagte slusehuse til rene kunstværker med blomster og figurer.

Den 1. august nåede vi ”toppen” i Baye hvor der er en kæmpe opdæmmet sø, der ”føder” Canal du Nivernais. Derfra er det nedadgående sluser indtil indsejling til Arsenalhavnen i Paris – juhuu – (Det er meget lettere med nedadgående sluser). Alle pullerter på Nivernais står ca. 2 meter inde, ikke noget problem når man går nedad, men det kan det være når man er for opadgående mht. at få tovværket lagt omkring – og når ikke alle slusemedarbejdere er hjælpsomme.

Den 3. august startede vi fra ”toppen” og sejlede gennem 3 tunneller på 758 + 268 + 212 meter. Intet lys, det medbragte vi selv. Kanalen var ”one way” og turen mellem tunnellerne var som at sejle gennem regnskoven. Der var dyrelyde og fuglefløjt, træerne hang ud over kanalen og vi forventede bare at se Tarzan komme svingende. Derefter kom der 16 sluser som perler på snor på 3,2 km. Ved indsejling fra sluse 18 til 19 var vandstanden lav og den blev lavere og lavere. Der var ingen slusevagt ved nr. 19 og vandstanden faldt og faldt. Rudy bakkede i håbet om at vi kunne komme tilbage til sluse 18. Her var der heller ingen personer mere, men kunne vi bare komme tilbage til slusen, kunne jeg have klatret op ad stigen, lukket for slusen og åbnet for vandet. Men vi nåede det ikke. Ca. 50 meter før slusen stod vi fast på bunden. Der var ca. 50 cm. fra udstødningsrøret og ned til de få cm. vand der var tilbage. Vi havde lidt sved på panden, for risikoen for at båden skulle kæntre var stor.

Rudy råbte og skreg og blæste uafladeligt i hornet. Efter ca. 20 min. kom slusevagten frem, en helt ung feriemedhjælper, der havde brugt mere tid på at kysse sin kæreste i de foregående 2 sluser, end på at passe sluser. Et er at hun ikke kom løbende, hun gik heller ikke – hun kom stille og roligt luntende – nu skal medarbejdere jo ikke stresses, men alligevel, ikke J - hun slog ud med armene og sagde at det ikke var hendes problem. De tililende personer kunne dog se faren bedre end hun kunne. Problemet var, at slusevagten i sluse 19 ikke havde lukket spjældene, så kanalafsnittet blev bare tømt for vand. Rudy prøvede at forklare, hvad hun skulle gøre og en af de tililende kørte hende ned til luse 19, men hun kunne ikke finde ud af hvad hun skulle gøre. Til sidst blev hun presset til at ringe til sin chef – hvilket hun ikke var meget for at gøre, første dag på arbejdet – Han kom hurtigt og fik åbnet for vandet meget hurtigt og vi blev let igen. En nervepirrende time. Slusevagten i sluse 19, der havde glemt at lukke for spjældene, var også en feriemedhjælper og det var også hans første dag og han skulle passe 2 sluser.

Vi tørrede sveden af panden og fortsatte. Tog 28 sluser og kom frem til overnatningssted kl. 18.30 total våde, da regnen stod ned i stænger. En begivenhedsrig dag J og vi var enige om, at det kun kan ske en gang, tja.

Næste dag mellem sluse 34 og 35 faldt vandstanden katastrofalt igen. Vi lagde til før en af de hævebroer, vi selv skulle betjene og stod igen på bunden. Rudy gik tilbage til forrige sluse, også med en ny feriemedhjælper. Hun åbnede for vandet, men det faldt bare yderligere. Hun kontaktede sin chef flere gange og fik så tilladelse til i frokostpausen at åbne for vandet for fuld kraft i 10 min. Vandstanden steg, ikke meget, men den steg dog og ”kaptajnen” sagde så: ”skal vi have en mulighed for at komme igennem, er det nu.”

Efter hævebroen, turde Rudy ikke gå helt ind til kanten, så jeg fik fat i søgelænderet og fik kantet mig ombord og så sejlede vi, igen med et par sommerfugle i maven, de godt 3 km som dette kanalafsnit var. Vi rørte bunden flere gange og kunne kun sejle meget langsomt pga. at der ikke var mere end et par cm vand under skruen. Det meste af vejen var ”one way”, der var kun plads til en båd. Vi nåede heldigvis frem til næste sluse og derefter har der ikke været problemer med vandstanden. Vi kigger dog hver gang på vandstanden, inden vi går ud af en sluse – kan man nu forstå det J.

Problemet denne gang var ikke decideret fejl, men uopmærksomhed, slusen havde ikke været lukket om natten som den skulle være, så vandet er løbet stille ud. Vi talte senere med en englænder, der stikker dybere end os og han havde været igennem det samme område et par dage før uden problemer. Men det havde været med de professionelle slusevagter. Vi kom igennem den første dag med ferieafløsere, der ikke kender til sluserne og de tilhørende kanalafsnit. Noget af en oplevelse.

Vi nåede dog frem til Clemacy i tide, hvor Lise og Leif kom om bord.

I dag lørdag den 12. august hvor vi stadig ligger Auxerre, har regnen stået ned i stænger og vejrudsigten siger fortsat regn, så vi har planlagt at vi først tager af sted på tirsdag og så går det målrettet mod Paris. Godt 200 km. og 34-35 sluser, de er store på ca. 90 meter til 185 meter i længden og 10-12 meter i bredden. Farvel til de små hyggelige sluser 38mx5,2m.

Vi nyder at se katedralen og 2 andre kirker med lys på fra båden om aften, det er bare storslået og smukt. Vi kan godt lide udsigten fra ”basen” i Vanløse, men det her virker lidt mere historisk og der er højere til himlen J.

Det har været et formidabelt og smukt sommertogt indtil nu, med indlagte oplevelser, som vi er glade for at have oplevet. Men det bliver også godt at komme ”hjem” til Paris og Arsenalhavnen og så selvfølgelig videre til København og bryllup.

En halvkølig/våd sommerhilsen fra

"kanalbumserne"