Fra Port Lauragais til Carcassonne

Kære alle 

Første opdatering siden juni måned, hvor vi var hjemme i godt 2 dejlige måneder. Herligt med gensyn med mange af jer. Vi var en uge i Sverige, hvor vi besøgte, vores mentorer, Mona og Frits i den Stockholmske skærgård. De lå med deres båd i Gustavsberg og vi sejlede Sankt Hans aften i skærgården og fik en ”guidet” tur i det smukke Stokholm, hvor vi var for første gang. Besøgte andre venner i Kristianstad og Malmø.

Vi var på rundtur i København. Fik set museer og nød byen. Margit havde arrangeret en spændende guidet tur på Kastellet med efterfølgende herlig frokost i anledning af hendes fødselsdag.

Vi kom tilbage til vores lille havn mellem Carcassonne og Toulouse i midten af august måned. På turen tilbage havde vi 2 herlige dage i Paris, hvor vi hilste på venner. Blandt andet besøgte vi den dame, der har ligget længst med sin båd i Arsenalhavnen. En pragtfuld dame på ca. 75 år. Hun havde lige købt en helt ny Corvette (grå – hun kunne ikke få den i rød), hun er vild med biler. Gæsteværelset på båden var ”lejet” ud til en due med brækket vinge.

Og selvfølgelig vandrede vi rundt og nød ”byernes by”.

Dernæst besøgte vi venner i Valence på deres store motorbåd, Gallivant of London, som vi har holdt øje med både i Paris og Valence. Hyggede og overnattede og var så tilbage i vores lille havn dagen efter.

Vi lå bag et mindre hotelskib med plads til 6 gæster – bed & breakfast. Indehaveren er en meget høflig og serviceminded mand. Det viste sig, at han var tidligere jæger-kamp-pilot. Havde blandt andet været aktiv i golfkrigen og også været instruktør for nye piloter i Mellemøsten. Bag ved os var der, om dagen, en turistbåd, Lucie, hvor ”kaptajnen” må være den sidste hippie i det område. Han havde boet ½ år på Christiania i midten af 70’erne. Både han og hans kone havde et motto der lød ”arbejde er nødvendigt” men i mindre mængder.

På nogle af turene blev båden trukket af et æsel på en del af strækningen, ligesom bådene blev det oprindeligt. Vi var inviteret med på en af disse ture. 

Vi fik anbefalet en god mekaniker til at udbedre vores mangler på båden. Vi var lidt bekymrede, da varmegraderne ikke kom over de 60 når vi sejlede og motoren skulle have bedst af, at komme op på 80 grader. Men den blev checket og fungerede. Det kan også hænge sammen med, at vi ikke må sejle så stærkt her på kanalen. Ny vandpumpe sat i. Så troede vi at alt var i orden.

Når vi startede motoren røg det godt nok mere og mere i motorrummet og der var kommet mere og mere sort støv. Det kom fra det sted, hvor turbo og manifold var blevet pakket ind med noget asbestlignende stof. Vi bad mekanikeren tage det af og det viste sig, at manifolden var rustet op og gik helt fra hinanden, da indpakningen kom af. Det blev lavet flot. Men så opdagede mekanikeren også at der var et lille hul i vores varmeveksler. Han var dygtig og fik den af, uden at hele motoren skulle skiftes. Det var vi rigtig glade for J Efter at alt var blevet ordnet, lød motorrummet igen som ”sød musik”.

Det hele havde taget små 3 uger. Dyrt, ja. Vi havde ny pumpe med hjemmefra og det andet var reparationer, men det dyre var, at mekanikeren kom fra Toulouse (ca.50 km. hver vej), og vi skulle betale – kørepenge, kilometerpenge, frokosttid og frokost.
Han kom 3 gange i alt. 

I den tid hvor vi ventede på at Nuser II skulle blive ”fit for fight” igen, og også mens vi ventede på at ”påmønstre” Gallivant, udforskede vi området omkring vores lille havn. Vi besøgte kirker, et kloster og ruiner fra Katharernes tidsepoke tæt ved klosteret. (Katharerne var en kristen sekt, som fordømte fordærvet i den etablerede kirke. Det syntes paven ikke om og Katharerne blev totalt nedslagtet i 1200-tallet) Var oppe og se på den kunstige sø i St. Ferrèol, der ”føder” Canal du Midi. Den kanal, som Pierre Paul Riquet var idemand, entreprenør og bygherre for, skulle forbinde Middelhavet med Atlanterhavet. De første sten til dæmningen blev lagt i 1667. Dæmningen, kanalen, sluserne fungerer stadigvæk. Det er en fantastisk konstruktion. Selvfølgelig er meget blevet repareret og sluserne er nu blevet elektronisk betjente. Men selve opbygningen er stadig den originale. 

http://www.languedoc-france.info/060600_riquet.htm

Vi cyklede nogle dejlige ture langs kanalen. Der er anlagt en flot cykelsti fra vores lille havn, Port Lauragais, og til Toulouse, ca. 45 km.– så langt cyklede vi nu ikke J 

Havnen ligger i forbindelse med en meget stor rasteplads ved motorvejen med cafeteria og restaurant. Derfor kom der mange folk forbi, specielt i week-enderne. Mange af dem, ofte spaniere, italienere og kinesere var ret påtrængende, når de ville fotograferes med vores båd som baggrund. De satte sig op på båden/lænede sig op ad båden og så ret forurettede ud, når vi ikke altid syntes det var ok. 

I midten af september måned kørte vi nogle dage til Andorra. Vi var over det højeste pas på 2408 m. Andorra er en fascinerende lille bjergstat, det var 3. gang vi besøgte den. To fyrster er de øverste ledere, en for det verdslige, Frankrig ved Sarkozy og en for det gejstlige, Spanien ved en biskop i Catalonien.

Vi besøgte parlamentet, som har 21 medlemmer.

Andorra har udviklet sig til et formidabelt skisportssted og der bygges stadig i stor stil. Vi så dog i selve byen – Andorra la Vella – flere tomme lokaler og lejligheder, så måske er de også ved at nå et mæthedspunkt. Deres hovederhverv er turister og handel. Cigaretter og spiritus er billigt og det var mere normalt at se folk med en cigaret i hånden end folk der ikke røg. Jeg vil sige ”et afslappende” sted.

Vi købte som vanligt en dåseåbner der. Vi har jo alle vores favoritsteder, hvor vi køber bestemte ting J

På vejen tilbage til havnen, og inde i Frankrig, besøgte vi et museum for præhistorisk hulekunst. Fantastisk udstilling. At præhistorisk hulekunst virkelig eksisterede, blev først anerkendt i 19-hundrede tallet. Mange sagde, at det blot var børn der havde været nede i hulerne og tegne. Så vi har planlagt senere at besøge en af hulerne.  

Chris og Trevor havde inviteret os til at sejle med fra Cap d’Agde i Sydfrankrig til Barcelona. Deres båd havde kun været i ”åben sø” et par gange og ellers på kanalerne i Frankrig. Det blev en herlig tur på 9 dage. Første dag kom bølgerne ind fra siden. Efter vi havde forladt havnen, vippede båden så meget at skuffer røg ud, vaser væltede og glaskuglerne i dem flød ud, store skåle m.m. gled frem og tilbage. Efterhånden fik vi indsamlet det hele. Skridsikre stykker blev lagt ud i hele pantry’et, låger blev tapet fast, stol i salonen blev spændt fast. Så om morgenen når vi skulle af sted, var der et fast ritual, hvor en hel del ting blev båret nedunder i kahytterne. De øvrige sejldage kom bølgerne ind forfra, det var knapt så turbulent. Når man sad ude på agterdækket, skulle man blot være opmærksom på at løfte fødderne, når vandet kom strømmende ind over dækket. Bølgerne var ikke høje, max ca. 1½ m.

På vejen til Barcelona lå vi i en lille fransk havn to dage, og derefter i en lille spansk havn 2 dage og sidst en enkelt overnatning i en ny stor spansk marina, der lå et godt stykke uden for byen. Der lå både af en størrelse, som virkede ret overvældende. Da det var lidt uden for sæsonen kostede det ”kun” 98,50 euro pr. nat for Gallivant J

Vi blev 2 dage i Barcelona. Vandrede på Ramblaen og rundt i byen og så nogle af Gaudi’s helt vidunderlige fantasibygninger. 

Vi tog toget tilbage til Cap d’Agde, hvor vi havde bilen stående. Det var lidt af en oplevelse at finde ud af, at man på Barcelonas største banegård kun kan købe billetter til toget på selve rejsedagen. Ikke dagen før eller flere dage før. Man kan ikke betale med credit-kort, kun kontant. Desuden kunne vi kun købe billet til den franske grænse. Så der måtte vi igen købe billetter til resten af turen. Godt nok er Spanien fuldgyldigt medlem af EU, men deres infrastruktur halter noget. Vi er vældig glade for den danske infrastruktur J

Da vi skulle skifte tog ved den franske grænse, var det næsten som at opleve en gammel amerikansk film. En spartansk ventesal med en lille bar, hvor der sad en og hang hen over en lunken øl og så træt ud. Udenfor var der et total-lukket hotel, med opstablede plastikmøbler, støv og lidt affald rundt omkring. Byen lå et stykke væk, dér var kun ventesalen, det lukkede hotel, jernbanen og en lun blæst. Nå, de havde dog sandwich’er og kolde øl, hvilket hævede vores humør noget. 

Nogle dage efter vi var kommet tilbage til havnen, fik vi besøg af gode venner fra København, de sejlede med en dag. Rigtig dejligt. Vi har sejlet på mange forskellige og smukke kanaler, men vi synes stadig at Canal du Midi er den smukkeste og på dette tidspunkt var træerne klædt i efterårets gyldne farver.  

Undervejs mødte vi en båd med et amerikansk par, som vi har mailet med indimellem. De havde en vinterplads i Carcassonne, men ville denne vinter hellere ligge i en anden havn. De spurgte om vi stadig var interesseret i en vinterplads der – jeps, det var vi – og en udveksling var muligt i perioden 1. november til 1. april, hvorefter udlejningsbådene ”overtager” havnen. 

Efter denne herlige nyhed, besluttede vi at sejle til Toulouse og tilbage til vor lille havn og bruge en uge der på at ordne døre, mast m.m. til vinteren. Toulouse er Frankrigs 4. største by og havnen ligger midt i byen. Det er en stor universitets- og industriby med meget at se. Udenfor byen kan man besøge området for det franske rumprogram. Vi har fået næsten lovning på, at kunne ligge der næste år.  

Den 26. oktober var det solskin og vi fik sagt på gensyn til vores naboer i vores lille havn, som vi kommer tilbage til i begyndelsen af april måned, hvor vi vil bruge ca.3 uger på at male på båden m.m. inden vi så sejler videre mod Bordeaux.

Vi sejlede 2 dage i solskin, men med lang ventetid ved sluserne på 2. dagen. Den 3. dag silede det ned og letmatrosen nedlage veto mod at sejle. Vi lå et gudsforladt sted uden strøm, så vi sad med uldsokker og badekåbe på og læste en god bog. Aftenen tilbragte vi i petroleumslampens skær (næsten). Vi tændte dog for dieselvarmen, hvad vi normalt ikke gør, da det giver kondens. Den 29. oktober stod vi tidligt op (der lå 5 udlejningsbåde, der også skulle til Carcassonne) så vi ville være de første i sluserne, hvilket vi var. Meget forståeligt at de andre både ventede, det var kun 6 grader da vi startede. Vi kom ind i Carcassonne havn over middag. Den ligger midt i byen og vi ligger 14 både her for vinteren. Vi har fået en plads på ”the sunny side”, så når solen skinner, kan vi nyde den det meste af dagen. Carcassonne er en historisk og meget charmerende by og så er der den restaurerede gamle middelalderby – La Citè – det tager ca. ½ time at gå derop. 

For første gang i 10 år skulle havnen tømmes for vand på grund af reparationer af sluser. Så den 3. november sejlede alle både ud af havnen og ud gennem slusen. Broen ved slusen er så lav, at vi måtte lægge vindspejlet ned. Vi var en af de sidste både, der sejlede ud og da var vandstanden steget så meget, at det kun var ligetil at vi kom igennem. Vi ligger nu uden for havnen, men har el og vand. Vi ligger 2 både uden på hinanden, men det fungerer fint. Efter planen skulle vi kunne sejle ind i havnen igen på mandag den 10. november. Men nu er det jo Frankrig J. Bagefter skal den del af kanalen, hvor vi nu ligger tømmes for vand og renses, som den bliver hvert år. 

Vi udforsker byen og omegn. Der er ved at blive gjort juleklart med lysguirlander på hovedgaden. Vejret veksler, men når solen skinner har den stadig magt. Den 3. november sad vi udenfor på en lille cafe og solen skinnede. Der er stadig mange blade på træerne med hele spektret af efterårsfarver.

Vi glæder os over at have fået vores ønske-vinterplads og vil nyde det indtil vi kommer hjem omkring den 10.-12. december og vi vil være hjemme indtil slutningen af februar 09, hvilket vi også glæder os meget til. 

Varmvandsbeholderen har kaptajnen repareret på, så nu drypper den kun lidt. Men vi overvejer nu alligevel en ny. Ind imellem når vi sejler trækker motoren ikke helt stærkt. Det kan være når vandstanden er lav eller der ind imellem kommer noget i propellen. Det sidste vil vi checke, men ellers funger Nuser II og besætning godt og nyder tilværelsen.

Kærlig hilsen

Jytte og Rudy

Carcassonne
den 09. november 2008

Opdateret den 09.11.2006