Fra Valence til Canal du Midi 

I februar, hvor vi kørte sydpå for at se på forskellige havne, boede vi på et lille hotel-chateau oppe i bjergene tæt på Carcassonne. Noget af chateauet var helt tilbage fra 1100-tallet og er indrettet så man kunne fornemme historien, waw. 

I begyndelsen af marts tog vi 4 dage til Rom. Vi boede 5 min. fra Colosseum, så vi nød byen til fods både om dagen og om aftenen. Vi fik set alt det vi godt ville, også selv om det regnede en del af tiden. Lidt fascinerende at stå i kø til Peters-kirken med et hav af paraplyer i forskellige farver J 

Vi fik først båden op af vandet sidst i marts, da det regnede en del. Men vi var heldige med sol de 6 dage den stod på land. Vi fik renset og malet den under vandlinien, m.m. fik sat aluminiums-anoder på skroget, da zink-anoderne ingen effekt havde haft. Vi syntes ligesom det var bedre med anoder, der bliver tæret end båden. Der er så meget calcium bl.a. i Rhöne-floden, at der sad en hinde af kalk på zink-anoderne.  

Inge og Ole, vores danske venner kom ned til deres båd i Valence 1. april. Den havde ”overvintret” i havnen. Vi fik hygget os sammen nogle dage, inden de sejlede videre nordpå.  

Vi kørte en tur op i bjergene i Ardéche, som ligger på den modsatte side af Rhöne-floden. Ardéche er ved at blive ”opdaget” både af turister og franskmænd og englændere, som flytter dertil. Mange siger at det bliver et nyt Provence. Et utroligt smukt område.

Susan, vores nabo til bagbord i Paris kom 2 dage og besøgte os, rigtig dejligt at se og snakke med hende igen.

Den 26. april kom Christa og Jürgen (dem vi fulgtes med en måned på sommersejladsen i 2006) og den 27. april sejlede vi fra Valence efter at have sagt farvel og måske på gensyn til vores dejlige naboer og genboer på ”vores ponton”.

Der var hård vind med bølger og toppe på vandet, men ellers opførte Rhône sig pænt. Vi sejlede godt 100 km. på 2 dage. Vi sejlede medstrøms så det gik hurtigt derudaf.

Vi kom til Avignon, den gamle paveby, i flot solskin (på vejen dertil, var det starten på Provence). Det er også en universitetsby, så der er mange unge mennesker. Vi fandt en fin lille plads ved kajen, som ligger lige over for bymuren. Det er en spændende by med pavepaladset og katedral. Mange gamle dejlige huse med flotte døre og pudsede messinghåndtag.

Da vi forlod Avignon, kom vi ind på Petit Rhône, en stor forskel fra Rhône, mere smal og rolig. Vi ”mødte” rigtig mange træstykker/stammer (lignede krokodiller) som flød med strømmen. Vi kom forbi mange små kolonihaver (en del skrammel) men en smuk tur med meget fuglefløjt.

2.dagen efter Avignon sejlede vi ind i Camargue-området. Flot tur i solskin. Vi så mange pink-farvede flamingoer, bøfler og cowboys.

Vi havde 2½ dejlige dage i Aigues Mortes. Den gamle by er lidt af ”Disney Land” men flot renoveret og charmerende. Vi var rundt på hele muren og oppe i det højeste tårn. Byen blev grundlagt af Ludvig den 9. i 1200-tallet for at befæste sin magt i Middelhavet, (tja, hvad er forskellen til i dag, altså m.h.t. magtbefæstelse J) Et af tårnene blev brugt til at kaste ligene ned i. For at ”fremme hygiejnen” blev der kastet store mængder salt ind imellem. Saltet blev og bliver udvundet i Middelhavet et par kilometer borte. Senere blev det højeste tårn brugt som kvindefængsel. Meget mere charmerende at se i dag.

Der var et godt marked i byen, hvor vi handlede.

Fra Aigues-Mortes kom vi ud af Provence og ind i Languedoc-Roussillon, hvor man i dag producerer rigtig god vin.  Vi sejlede mod Sète. Så igen mange pink-farvede flamingoer, hvide ”vilde” heste, havmåger og mange spændende fugle. Kanalen trænger til nogen istandsættelse. Vi mødte en stor, høj fragtbåd under en bro, den måtte sejle med fuld fart for at komme under. (Det er noget med at skibet ”graver” sig ned, når der speedes op). Der var ikke megen plads, men vi kom igennem uden at støde ind i hinanden. Kom igennem en flydebro, betjent af en ”havnemester”, som sejlede broen til side så vi kunne komme igennem. Senere kom vi under en hævebro, der kun hæves 2 gange om dagen. Der var en lang kø af både. Vi sejlede et lille stykke ud på Etang de Thau (nærmest et indlandshav) før vi prøvede at komme ind til Sète. Det var ikke muligt, da den 2. sidste bro var lukket pga. arbejde. Vi måtte lægge os ind før broen. Der var een pullert, så vi gyngede ret meget og det var et uroligt sted med mange små speedbåde o.a. sejlende forbi. Det var ikke den nat, hvor vi sov mest J

Vi forlod Sète i regn og blæst. For første gang siden vi kom ind i Tyskland kunne vi faktisk sætte en kurs. Vi sejlede kilometer efter kilometer langs store østersbanker (Østerne hænger i snore nede i vandet).

Kl. 09.29 den 6. maj kom vi ind på Canal du Midi, juhuu.

Vi så mange både, hvor østers sad i hobetal under vandlinien pga. saltvand og den intensive dyrkning af østers. Kanalen er flot med mange platantræer og andre træer og masser af fuglefløjt. Men nogle steder trænger kanterne til en kraftig renovering. Vi oplevede vores første runde sluse. Vi fandt dog ud af at lægge til. Vi var heldige, da slusen nogle dage i forvejen havde været lukket pga. for meget vand i tilstødende flod.

Vi kom til Béziers den 7. maj. Det var sidste dag hvor vi var sammen med Christa og Jürgen. Havnen = bassinet har været flot med strøm og vand til bådene. Det er der ikke mere. Det er total ødelagt og bydelen i nærheden af havnen er meget ”Halal”. Det er ikke et sted hvor alle mand ombord forlader båden samtidig. Den 8. maj om morgenen tog vi afsked med Christa og Jürgen efter 11 herlige dage sammen.

Derefter gjorde vi os parate til de 7 opadgående sammenhængende sluser, som vi skulle igennem og hvor vandet fosser ind. Vi fulgtes med et dansk par, Kerstin og Lasse og mor Inger (Lasses mor). De har lejet båd i Frankrig gennem flere år og glæder sig til at få deres egen om nogle år. Hyggeligt at følges ad og vi glæder os til at se dem, når vi er hjemme.

De 7 sluser havde vi prøvet den gang vi i 2000 hvor vi havde lejet en båd på Canal du Midi, men denne gang ”gled det bare”. Det er et tilløbsstykke, folk stimler sammen og kigger på hvordan bådene klarer det J

Efter små 8 km. lagde vi os ind ved havn, hvor vi var så heldige at kunne få diesel og vand på samt få vasket tøj. På turen til Capestang blæste det en del, men var smuk med masser af platantræer på begge sider, vinmarker, røde valmuer i kornmarker og gule iris langs kanalen. Store træer med gule blomster og små landsbyer. Som at sejle i eventyrland. Capestang var den sidste by vi nåede til, da vi havde lejet båd i 2000. Om morgenen inden vi sejlede videre, var der loppemarked langs begge sider af kanalen, ret festligt.

Ved næste havn var der ingen pladser, så vi lagde os ind lidt efter byen med reb rundt om 2 træer. Sagde goddag til Arne, en dansker i egen båd, der om vinteren ligger i Beaucaire.

På det næste stykke blev landskabet lidt mere ”råt” Spændende og smukke bjerge i horisonten.

Vi kom til en sluse, hvor det overraskede os at pullerterne sad så langt inde, at de ikke var til at nå. Desuden fossede der masser af overskudsvand ud lige ved indsejling til slusen, samt vand der fossede ned ad bagvæggen. Nuser II var ikke til at styre. Vi bankede først ind i den ene side af slusen og dernæst i den anden og lå på tværs. Ikke muntert J ”slusemadammen” en fed kone kiggede bare på os og gik ind i slusehuset. En venlig mand kom forbi og hjalp med tovværket. Siden steg Jytte i land før sluserne for at kunne tage tovværket. Ved næste havn blev vi modtaget af Kerstin, Lasse og mor Inger med kaffe og kage. Vi fulgtes med dem til Carcassonne.

I flere dage sejlede vi gennem det største sammenhængende vinområde i verden, med de sorte bjerge på den ene side og begyndelsen af Pyrenæerne på den anden side. Masser af fuglefløjt, platantræer, egetræer, grantræer og lindetræer. Vi ventede en del tid ved sluserne, da der var punktstrejker og derfor ”arbejd efter reglerne”. Vi kom til en tre-dobbelt sluse kl. 16.30 og kl. 19.00 fik vi at vide, at der ikke kom flere både igennem. Vi lå 11 både og ventede, men heldigvis lå vi som nr. 2 båd. Prøvede det samme igen dagen efter til frokost. På Canal du Midi er sluserne frokostlukket fra kl. 12.30 til 13.30.

Vi kom til Carcassonne den 14. maj efter at have sejlet gennem områder, hvor platantræernes grene gik helt sammen. Som at være i en katedral med højt til loftet. Stadig var der stadig masser af vinmarker.

Vi lagde os på en gæsteplads lige før havnen.

Vi havde fået lovning på en årsplads i Carcassonne, men det holdt ikke. Vi kunne ikke få noget klart svar. Vi prøvede andre havne, hvor der heller ikke var plads. Flere steder på Canal du Midi, lukker de vandet ud i et kanalafsnit for at rense det. Endelig fandt vi en lille havn midt imellem Carcassonne og Toulouse, hvor vi kunne få en årsplads. En hyggelig lille havn ”in the middle of nowhere”. Der er strøm og vand, men ellers ingen faciliteter. Men et rart sted, der virker sikkert og med bil er det ikke noget problem.

Rudy hentede bilen i Valence og vi hyggede os i Carcassonne. Den 24. maj kom Helén og Uffe. Rudy hentede dem i lufthavnen i Toulouse. Det var dejligt at se dem og det var første gang, at de skulle sejle med os her i Frankrig. Uffe og Jytte fejrede deres fødselsdage i Carcassonne. Det regnede kun om eftermiddagen på Jyttes fødselsdag. J- Fik udforsket Carcassonne og den gamle borg-by La Cité Médiévale., en meget flot restaureret middelalderby. Den var et nøglepunkt i middelalderens militære konflikter og religiøse konflikter i 1200-1300 tallet. Der hvor korstogene hærgede. Associationer til nutiden, tja J. Carcassonne er en meget charmerende by.

Rudy kørte bilen ned til vores lille havn og tog toget tilbage og så var vi parate til at sejle videre.

Den 27. maj sejlede vi fra Carcassonne. Ikke for tidligt, da det regnede.  Efter de 2 første sluser tordnede og lynede det og regnen stod ned i ”stænger”. Vi lagde til ved siden af kanalen og ventede en 2-3 timer. Så sagde kaptajnen ”det er nu vejret er til at sejle i”. Kaptajnen har altid ret, men da vi kom til den 3. sluse stod regnen igen ned i ”stænger”. Vi var dog alle enige om, at snuppe den 3. og 4. sluse, som var en dobbeltsluse i silende regn. Vi lagde til ved lille kaj og regnen holdt op, men vi ”dryppede” alle 4. Vi hyggede os i stearinlysets skær om aftenen.

Næste morgen var alt dugget indenbords pga. vores våde tøj. Men vejret var fint, sol og overskyet, så alt blev tørt igen. Vi havde en flot tur med 14 sluser, 11 enkelte, 1-dobbelt, 1-3-dobbelt og sluttede af med en 4-dobbelt sluse. Helén og Uffe var gode i sluserne. Vi lagde til ved kajen i Castelnaudary, hovedsædet for den franske egnsret: cassoulet.

Dagen efter nåede vi til vores lille havn, efter et holdt hvor vi var inde og besøge et ”potteri”. Vi fik set den lille by tæt ved havnen. Var inde i den nærmeste by og handle, samt var på marked. Gik en dejlig tur i en nærliggende park langs kanalen og så obelisken for Pierre Poul Riquet, der har designet Canal du Midi. En formidabel ingeniørkunst udført for mere end 300 år siden.

Lørdag den 31. maj kørte vi Helén og Uffe til lufthavnen i Toulouse efter en pragtfuld uge sammen med dem.

Det har været en herlig forårs-sommersejlads. Vi har vænnet os til de ovale sluser på Canal du Midi. Vi har også vænnet os til, at det er vigtigt at Jytte bliver sat af før sluserne for at tage imod tovværket, da pullerterne sidder langt inde og nogle af sluserne er høje. Slusepersonalet her er ikke hjælpsomme.

Vi har lagt vindspejlet ned 2 gange. Vi var i tvivl om det var nødvendigt, men nogle af broerne er meget lave.

Varmvandsbeholderen lækker, vandpumpen lækker og termostaten er gået i udu, men vi kom frem. Det er første gang siden vi startede i 2005, at vi har problemer. Vi får det ordnet, når vi kommer tilbage i august. Det har betydet, at Jytte har iført sig arbejdstøjet og er smuttet ned i motorrummet med enden i vejret og har skovlet vand op en gang om dagen – hvor svært kan det være J Vi har oplevet udlejningsbåde som er kommet ret tæt på Nuser II. De fleste har vi kunne holde afstand til ved hjælp af bådshage og fendere. Men de fleste kender kun til fuld fart frem eller tilbage. Styring er et mindre problem – for dem J

Vi er ved at ordne det sidste inden vi kører til Danmark lørdag den 7. juni. Vi skal have skiftet olie. Ville have givet dørene olie, men da lavtrykket ligger ret stabilt her i Sydfrankrig, kniber det med de tørre timer, så vi venter indtil vi kommer tilbage i august.

Vi er på Canal du Midi, vores destination, som vi havde planlagt for små 3 år siden da vi tog af sted. Fint at det først er nu, vi har nået det, da vi ikke ville have undværet alt det andet vi har set og oplevet.

Vi glæder os til at komme hjem og sige tillykke til vores dejlige svigerdatter der bliver 30 år og selvfølgelig til at se familie og venner inden vi vender tilbage i midten af august.

Kærlig hilsen

Jytte og Rudy

Port Lauragais
den 05. juni 2008

Opdateret den 05.06.2006