Paris - august - til oktober 2005

 Som planlagt ankom vi til Arsenalhavnen i Paris den 17. august 2005 - og hvad har vi så egentlig foretaget os derefter?

De første uger gik med at genopdage Paris, nye som tidligere besøgte steder, simpelthen at få Paris ”ind under huden”. Vi gik rundt i Paris, tog metroen (har månedskort), nød byens atmosfære og liv, og har selvfølgelig også besøgt nogle af de mere kendte bygninger, museer og pladser. Ikke at forglemme de store kirkegårde, hvor vi kun har besøgt den ene på Montparnasse hvor flere kendte personligheder ligger begravet blandt andet Jean-Paul Sartre og Simone de Beauvoir i et enkelt udseende gravsted. Til gengæld er der mange familiegravsteder der nærmest er små monumenter – ret pompøst.

Når man nu har gået op og ned på Montmartre (ret stejlt), er det ikke dårligt at kunne tage funiculairen – så kan man lige få vejret igen og udsigten er ikke dårlig (se videoklip).

Marais-kvarteret - som vi er naboer til - er ret fascinerende, det har været ”the upcomming” kvarter de sidste 5 år, og er beboet primært af jøder og bøsser (og nej, det behøver ikke at være sammenhængende). Meget besøgt af turister. Som vores fransklærers kollega – der bor midt i kvarteret sagde – ” det er støjende og larmende og vi føler, at vi bor i et udstillingslokale, med alle de mennesker der defilerer forbi, tja J

Vi nyder stadig at tage rundt forskellige steder og bare ”opleve” såvel konkrete steder og bygninger, som stemninger. Er der noget så dejligt som at vandre hen over en af broerne og så høre jazz fra et orkester, der en lørdag har fundet en plads der med klaver og andre mere mobile instrumenter, giver den for fuld udblæsning - nej vel J. Cafeer med glade og afslappede folk. Kort sagt, et mylder af liv.

Vi har været i kirken på Ile St-Louis, hvor vi hørte orgelstykker af Bach. Kirken har fået et nyt orgel for et par år siden, og det var så smukt (selv om man jo ikke forbinder Bach med det mest muntre, vel J). Vi overvejer stærkt, om det ikke er den kirke, vi vil besøge juleaften.

Fra Nuser II har vi udsigt til Bastille-pladsen med Colonne de Juillet (flot med lys på om aftenen og selvfølgelig markerer den en revolution, den i 1830) og Opéra Bastille, hvor der er lys indefra, når der er forestillinger.

Havnen bliver ofte brugt til forskellige optagelser til TV,- film og mode, ikke kedeligt.

I disse dage er der moderne kunstudstilling i telte hele vejen rundt om havnen. Noget er rigtig godt, andet er alternativt, mens der er meget som hverken virker som godt håndværk eller kunst. Men flot at se de oplyste telte hele vejen rundt.

Der er spændende gader med butikker rundt i dette kvarter.

På de 2 kulturdage sidst i september besøgte vi blandt andet Justitsministeriet, og det der svarer til rigsrevisionen. Interessant og flot, at se tidligere palæer blive brugt i nutiden, med gamle møbler, gardiner og prismelysekroner – men vi kunne ikke lade være med at tænke på, om de gamle historiske rammer måske kan gøre det svært at tænke nyt og tænke i udvikling, idet bygningerne ”osede” af fordums storhed, tja? 

Vi havde besøg af Uffe og Helén i uge 36, dejligt og hyggeligt. Den 8. september friede Uffe til Helén (hun sagde sandelig: Ja). Det var en meget smuk ring han havde fået designet til Helén. En unik ring til en unik pige.

Var sammen med dem i Claude Monets have, som ligger en ca. 80 km. uden for Paris. En meget flot oplevelse.

Vi har haft besøg af familie og venner, det har været rigtig dejligt.

Vores oplevelse med at få oprettet en bankkonto har taget ca. 1½ måned, og havde vi ikke kendt en franskmand, der ville stå inde for os, ville det have været endnu mere besværligt. Rudy har fået sit Carte Bleu, svarende til det danske Dankort, men vi mangler stadig at få nummeret på kortet, så indtil videre kan vi ikke hæve på det.

Efter at have fået en konto fik vi så også en såkaldt ”RIB”, der svarer til vores betalingskonti og derpå kunne vi så bestille en fast telefonlinie -, internet- og tv-forbindelse. Det fik Rudy bestilt, og dagen efter blev vi flyttet til en anden plads i havnen. Ham, der havde en fast plads i havnen ved siden af os, ønskede ikke, at vi skulle ligge dér ved siden af ham. Der var akkurat lige plads til os begge, men han klagede til havnemesteren (som man ikke skal lægge sig ud med). Det endte med at vi blev flyttet. Rudy startede forfra med at bestille forbindelse, og det lykkedes så den 25. oktober. Fast telefon- og internetforbindelse, men ikke TV. Men vi skal jo også have nogle udfordringer, når vi er tilbage i december J.

Vi er blevet flyttet over på den anden side af havnen, ud mod det offentlige grønne anlæg. Når solen er fremme, er der mange folk, der spadserer frem og tilbage og unge mennesker der hygger sig (meget intenst) på græsset. Det kan godt være at de fremtidige familier ikke bliver frembragt her, men forberedelserne bliver absolut gjort her. Det er ikke noget kedeligt sted J.
Kl. 23. lukkes havnen for udefra-kommende og der er vagt der patruljerer. Vi ligger nu med siden til og alle både, der gør det ligger 2 og 2, så vi har fået en større båd uden på os. Fra Isle of Wight. Den ejes af et konsortium på 12 personer, så vi vil formentlig se forskellige familier – med børnebørn J

Lige så disciplineret vi var med hensyn til at stå tidligt op, når vi skulle sejle, lige så afslappet har vi taget det indtil nu. Vi kan sove til kl. 8.30 - 9.30  som vi nu har lyst til. Får lækkert morgenmad hver morgen med frisk baguette, frugt, juice, ost og kaffe. Frokosten består ofte af paté, foie o.l. og ost (ikke at forglemme øl og snaps). Hvis vi har indtaget en sen frokost, så ingen aftensmad ellers fisk, steg på Cobb-grillen, bøffer, koteletter eller en kylling (ofte rødvin til). Salat og frugt er daglig tilbehør. Ret lækkert. Er vejret godt, kan vi snildt bruge et par timer på agterdækket.

Vi handler i supermarkeder og på det lokale marked hver søndag, ret lækkert. I Frankrig er der mange steder i supermarkederne, hvor der er specielle kasser, hvor ældre og handicappede og gravide har fortrinsret. Det står ved kasserne, i starten var vi ikke opmærksomme på det, men det blev vi, da vi en dag blev ”truet” af en ældre dame med stok, der strøg lige ind foran i køen. Det samme med gravide, de er helt klare over deres rettigheder. På den ene side er det faktisk flot, at man tager hensyn til ”marginalgrupper” på den anden side er det skidesurt at blive ”overhalet” når man har ventet længe – og graviditet er vel ingen sygdom?

 Vi har fået anskaffet en ”mimse-indkøbsvogn” som dog også anvendes af yngre personer. Det er tungt at bære på vin, øl og ikke mindst vand, da vi ikke drikker vandet fra havnen.

Vi tager ofte Metroen til et eller to steder vi gerne vil se. Er vejret dårligt, læser vi en god bog. Rudy har fået sat mere lys op – læselampe i gæstekahytten og lys i salonen.

Og så er der de almindelige opgaver som rengøring af båd indvendig som udvendig. Det indvendige en gang om ugen og det udvendige en til to gange ugentlig afhængig af om det har regnet, påfyldning af vand og vask af tøj – håndvask jævnligt og vasketeria ca. en gang hver 3. uge.

Daglig vanding af vores ”altankasser”, den ene med blomster og den anden med krydderurter. ”Altankasser” og indhold købte vi i den anden uge, vi lå her i havnen. Vi nyder dem meget både med syns- og smagssans.

At sejle og/eller ligge i en havn medfører, at man møder nye mennesker. Her i Arsenalhavnen har vi mødt danskere, englændere, hollændere, amerikanere, sydafrikanere og naturligvis franskmænd, som vi har talt med og hygget os sammen med. Vi har udvekslet e-mailadresser, så vi kan holde kontakten med nogle. Nogle har vi mødt i andre havne tidligere og flere af dem vil vi måske møde sydpå senere, who knowes? Nogle har ferie og spadserer blot forbi og andre kommer ombord til en kop kaffe eller andet og en snak.

Havnen her er også ”historier” Den person, der har boet længst i havnen, er dame, som er ”havnens dronning”. Hun har boet her i 22 år. Vi har talt med hende og hun vil holde øje med vores båd, mens vi er i Danmark. Den, der har boet her næstlængst (20 år), er en tidligere filmfotograf (halvt rumæner), der er vild med at fremstille modelbåde og dampmaskiner. Rudy fotograferede en af modelbådene, da han sejlede med den en dag. Rudy gik over til ham med billederne. De talte sammen en times tid (over en whisky eller 2) og Rudy fik en del af hans historie.

På Rudys fødselsdag, den 23. oktober, var vejret blændende med solskin (ellers er efteråret ved at sætte tydeligere spor med lidt kølighed, grå- og regnvejr, men ikke den 23). Vi var på marked om formiddagen og et smut på Champs Elysée om eftermiddagen. En dejlig dag. Vejret overasker stadig – her den 29. 0g 30. oktober har det været ca. 25 grader og solskin og vi er ved at pakke ned til hjemrejsen til Danmark. Vi har fået fyldt diesel på, kunne nøjes med at gå 2 gange med jerrycanes på cyklerne – så vi fik kun lidt sved på panden. Motorolie er skiftet og i dag den 30. oktober har vi været på vasketeria, så der er rimeligt opryddeligt, når vi kommer tilbage.

Tusse, vores danske kontakt i Paris, ekspederer i en luksusbutik med bl.a. tasker. En dag kom en fransk dame ind for at købe en skoletaske. Tusse sælger lige så meget historier som varer, så hun fortalte om os, og at vi gerne ville lære fransk. Kunden er fransklærer og synes det lød spændende at undervise ”gamle” folk”. Hun underviser til hverdag elever i en privat katolsk skole. Familien var lige flyttet til Paris. Manden arbejder i direktionen i det franske gendarmeri og de flytter hver 3. år og var som sagt flyttet tilbage til Paris efter mange år i andre dele af Frankrig.

Vi besøger hende en gang om ugen og træner så her på båden. Vi havde undersøgt undervisningsmuligheder andre steder – også gennem den Danske Ambassade, men det koster en bondegård. Dette arrangement er bare godt og det ret hyggeligt at komme i et fransk hjem.

Vores franske ”undervisnings-madame” – og hendes kollega, der underviser i engelsk (som vi har mødt en enkel gang), har fortalt os, at alle vores problemer med at få bankforbindelse, telefon- internet – og TV forbindelse er et helt normalt fransk system. Som de siger her – ”Paris blev ikke bygget på en dag”. Som den engelske kollega sagde – ”franskmænd - specielt for personer i bureaukratiet - er opdraget til at have mundvigene nedad og gøre livet så besværligt som muligt for alle”

Der er ”højt” til himlen i Paris – en af de store charmer – men det kan også være ekstremt besværligt og bureaukratisk. Alligevel holder vi meget af at være her. Byen er generelt blevet renere og pænere, men det virker også som om, at der er blevet flere tiggere. Hjemløse har ofte deres opholdsteder under broerne – således også her ved slusen ind til havnen. Jeg kom for tæt på en gang, hvor en stor schæfer så- og lød mindre venlig. Jeg fik hurtig trukket benene til mig.

Vi har det dejligt, og har ikke fortrudt vores beslutning om at ændre vores liv radikalt.

Vi glæder os til at komme til Danmark i november og være sammen med venner og familie. Men det er sikkert at vi også synes om at vende tilbage til Nuser II i starten af december. Udfordringer er ikke at foragte, vel J

KH

”Pariserbumserne”

Paris, den 30. oktober 2005

Opdateret den 15.02.2006