Mandskabet
"på afveje"


  
                  Kina - 2007 - Luoyang


Forhistorien

Rusland

Mongoliet

Kina

 

Billeder Luoyang

Luoyang

Vi var 1½ dag i Luoyang, primært for at opleve Buddha-statuerne i Longmen-grotterne. En ubeskrivelig smuk og imponerende grottekunst med Buddhaere. De største buddhaer var 17 meter høje og de mindste 2 cm. Alle hugget ud af klipperne. Det myldrede med små og store buddhastatuer, flere tusinder, wow. Det skulle være smukkest at se statuerne fra vest med solen stående ind. Det var ikke vores problem, da det småregnede J, men det gjorde ikke oplevelsen mindre fascinerende.

Arbejdet blev iværksat af kejser Toba-Wei i år 492, varede ca. 500 år og blev intensiveret under Tang-dynastiet.

Om eftermiddagen/aftenen gik vi ind i hutong-området i byen. Et stort område med et utal af små forretninger, værksteder og restauranter. Vi sluttede af med at spise på en lille hyggelig restaurant. 

Der var kun kinesisk morgenmad på hotellet, ingen the men et glas lunkent vand efterfulgt af et glas mælk og en ”slatten” sandwich som vi tog med til turen. Vi havde billetter til ”hard-seat” i toget. Dog var der lidt polstring på sæderne J. Transfer-guiden som hentede os på hotellet var stolt af ”sin” by, som havde været nr. 2 hovedstad i kejseræraen. Han fortalte at lejligheder var blevet dyrere de sidste 5 år. Også rimeligt nyt, at man kunne købe sin lejlighed. Han skulle arbejde 10-15 år for at have råd til en lejlighed. ”Hans årgang” ville godt kunne finde en kinesisk pige, men fremover ville det blive et problem på grund af et-barns-politikken, hvor der blev/bliver satset på drenge og der er ikke tradition for at ”finde” udenlandske piger.

Luoyang har tung industri og er derfor ret forurenet, hvilket viser sig i form af smog og dis.