Nuser II
har fået ny besætning og kanalbumserne siger – au revoir
Nuser
II er solgt til et utrolig dejligt fransk par den 19. august 2010
J
Men inden
da var vi i Madrid i starten af juni. Dejligt at gense byen. Besøgte
bl.a. Prado museet med overvejende gamle religiøse billeder,
slentrede i den store park der ligger i nærheden af museet, hvor
folk udførte Thai Chi (øvelser i store grupper) som mindede os om
Kina, og parken indeholder voluminøse monumenter. Oplevede en
procession – Corpus Christus, hvor nonner og munke fra forskellige
ordner gik gennem en af hovedgaderne og sang. Folk strømmede til,
gik med og sang. Det er en speciel religiøs dag, der afholdes en
gang om året.
Vi var også
på loppemarkedet, der er utroligt stort. Jytte fik købt nogle
vifter. Der var 35 grader og sol.
”Ungerne”
Helén og Uffe kom den 20. – 27. juni. Vi brugte de første 2 dage i
Toulouse og sejlede så videre til Castelnaudary, ca. 60 km. fra
Toulouse. Den første dag sejlede vi 45 km. til Port Lauragais (vore
tidligere lille havn), da der var annonceret strejke dagen efter i
nogle af sluserne. Lang dag med mange sluser, så godt med en
hviledag dagen efter. Helén og Uffe arbejdede godt og hårdt i
sluserne
J.
Sejlede så de sidste ca. 15 km. til Castelnaudary, hvor Helén og
Uffe var 2½ dag. Sød hyggelig by. Det var dejligt at have dem med
ombord.
Så sejlede
vi tilbage til Port Lauragais, hvor vi arbejdede på båden og fik
ordnet forskellige ting gennem 10 dage. Vi havde et par hyggelige
aftener med vores venner der, der har en lille turbåd i havnen.
Derefter
sejlede vi mod Narbonne med ophold i bl.a. Homps hvor vi igen mødte
Biesbosch med vores amerikanske bådvenner (dem der overdrog deres
vinterplads til os i Carcassonne).
Vi var i
Carcassonne den 14. juli på Bastilledagen. Vi oplevede det mest
flotte og formidable fyrværkeri fra den gamle borg-by La Cité. Vi
fandt et godt sted og nød den medbragte rødvin og snaks. Vi delte
oplevelsen med ca. 700.000 andre mennesker
J
- og alt fungerede med godt humør, stille og roligt.
Mona og Frits
besøgte os fra den 23. juli til 2. august. Vi blev 2 dage i Narbonne
og var bl.a. til alternativ koncert, hvor trommeslageren brugte
grene og kornneg som trommestikker. Lidt af en oplevelse. Nød byen
og kørte en tur til havnebyen ved Narbonne, tæt på Middelhavet.
Vandstanden i den smalle kanal lige efter Narbonne, var sunket og vi
kunne ”mærke” bunden et par gange. Sejlede til Vias, ca. 8 km. fra
værftet, hvor vi skulle have Nuser II op. Var igennem ”kongeslusen”
med 6 kamre. Godt at være 4 om bord, også selv om det ”bare” var
nedad
Vias er en
ferieby tæt på Middelhavet med ubeskrivelige mange turister, men
Middelhavet var pragtfuldt at bade i. Vi kørte til Cap D’Agde en
kæmpehavn med flere tusinde både. Lige fra små både til enorme
yachter. Vi var også lige et smut forbi værftet, der ligger ved
floden l ’Hèrault få hundrede meter lige ud til Middelhavet. Vi
havde nogle hyggelige og dejlige dage sammen.
Frits var
med ombord den første uge, da vi tog af sted fra Holbæk til Lübek og
Mona kom til senere på ugen og de var også de sidste om bord sammen
med det danske mandskab.
Nuser II’s
nye besætning bor i Montpellier og vil de første år sejle på Canal
du Midi m.m. De arbejder stadig og vil sejle i ferier og weekender.
De har fået plads til båden i Toulouse til vinter.
Vi mødte
dem første gang i Carcassonne oktober 2009. De kunne godt lide Nuser
II og den opfyldte deres krav med 2 døre, så der altid er mulighed
for frisk luft gennem båden, samt dør der kan lukkes til forkahyt.
Dybde og højde, der gør det muligt at sejle på alle kanaler og gå
gennem alle broer. Og at den er pæn indvendig.
Vi har
været i kontakt gennem 10 måneder og de havde bestilt tid på et godt
værft i Agde (indgangen til Canal du Midi) til den 9. august 2010.
En
specialist fra Lyon kom. Vi startede med at sejle på floden med
forskellige hastigheder, bakke, vending m.m. Så blev Nuser II
højtryksspulet. Derefter blev alt undersøgt og der blev taget
målinger af skrogets ståltykkelse. Fundamentalt var alt fint,
undtagen 2 svage steder hvor stålet var for tyndt. Vi fik svejset
nye plader på disse steder.
Derudover
var der enkelte sikkerhedsmæssige ting, der skulle ordnes i forhold
til EU-regler.
Vi
antifoulede selv under vandlinjen, olierede badestige- og bro og i
det hele taget renset og ordnet. Fik pakket vores personlige ting og
tøj (og smed en masse ud
J)
Alt andet fulgte med båden, så den var til at holde ferie i fra dag
et.
Christine
og Richard fik forklaret hvad der var ombord og hvordan det
fungerede. Vi sejlede en tur, hvor de styrede på skift. Og de fik
vist hvordan vores procedurer er gennem sluser. De havde medbragt
den mest vidunderlige frokost.
De havde
blandt flere ”overraskelsgaver” og champagne med som vi fik, da vi
havde lagt til igen. Vi havde inviteret dem til middag og det var en
god aften, selv om vi alle var trætte.
De startede
deres ferie dagen efter og de vil beholde navner Nuser II.
Vi er
stadig i kontakt med hinanden og det vil vi blive ved med. Vi vil
også mødes igen.
Vil vi
savne vores bådliv som kanalbumser– ja, selvfølgelig, men vi er også
afklaret.
Da vi
startede ud fra DK den 19. juni 2005, sagde vi at vi ikke vidste om
vi ville synes det ville være spændende at sejle og bo på båden det
meste af året. Det har vi gjort i 5 år og 2 måneder og det har været
helt vidunderligt. Men vi tror på skæbnen. Det var helt tilfældigt
at vi kom til Carcassonne en dag før end vi havde bestilt plads til.
Det var helt tilfældigt at Christine og Richard kom forbi, for at se
om der var både til salg i havnen. De spurgte interesseret til båden
og Rudy sagde ”I kan købe den næste år”. Den har aldrig været sat
til salg.
Nuser II
befinder sig godt i Frankrig og det var vigtigt, at det var rigtig
søde og gode mennesker, der skulle bo på Nuser II (ellers havde vi
ikke solgt). Vi synes, at det var det rigtige at stoppe, mens vi
stadig synes, at det var et godt liv.
Vi er
stadig i stand til at opleve og arbejde på nye projekter, som vi vil
glæde os til.
En dejlig
tid er afsluttet og en ny dejlig tid kommer med andre udfordringer.
Hermed
den sidste hilsen fra kanalbumserne, nu landkrabber
J
Vi glæder
os til at se jer alle.
Kærlig
hilsen
Jytte og
Rudy
Landkrabber