En sommerhilsen fra Toulouse
Vi kom tilbage til Toulouse den 26.
marts 2010, efter 4 dejlige måneder i DK.
Vi kom til DK i slutningen af
november 2009 og fik glæde af hele vinteren
J
Som sædvanligt var det dejligt at se
og snakke med de fleste af jer.
Vi fejrede jul og nytår på Madeira,
den sidste uge sammen med vores ”mentorer” Mona og Frits. En smuk ø,
trods regn i 10 af de 14 dage. Men vi hyggede os og fik set en del
af øen.
Da vi var hjemme fra Madeira, fik vi
revet det gamle klædeskab ned, sat væv op, malet og derefter samlet
det nye klædeskab fra IKEA, hvilket altid er en udfordring – men det
lykkedes.
Alle husene i vores
andelsboligforening skal have nye tage, så vores 2 lofter skulle
tømmes. Det tog lidt tid at gennemgå alle kasserne og smide det ud,
vi kunne. Vi lejede nok et lokale til resten af tingene. En lidt
større lejlighed, må på sigt, være løsningen.
Vi nåede at tage af sted i slutningen
af marts, lige inden håndværkerne gik i gang med at sætte stillads
op og rive de gamle tagsten ned, hvor heldig og måske lidt ”klog”
kan man være
J
Da vi kom til havnen, var der kommet
folk på en del af bådene. Ligesom sidste år, var der en af dem, vi
havde overvintret samen med i Carcassonne sidste år, der havde
fødselsdag.
Alle i havnen (så mange var det
heller ikke
J)
og mange af dem, der havde ligget i Carcassonne mødte op til fælles
frokost. Både for at fejre ”fødselaren”, men også i høj grad for at
mødes inden sommersæsonen spreder os for alle ”vinde”.
Sammen med vores engelske båd-venner
og vores hollandske båd-ven (der havde holdt øje med NUSER-II i
vinter) var vi ude at se samlehallen for Airbus 380, wow.
Imponerende. I den såkaldte Japan udgave er der plads til 853
passagerer. Vi fik set hvordan flyene kan indrettes og fik vist
hvordan de testes. Noget af en oplevelse.
Vi havde 2 nye kasser med til
agterdækket, vi fik dem samlet og smidt de gamle ud. Desuden havde
vi en ny varmvandsbeholder med, som vi måske troede. vi selv kunne
sætte i
J.
Heldigvis tog vores gode engelske båd-ven, Chris, over. Han fjernede
den gamle og fik sat den nye i.
3.dagen kunne vi nyde resultatet, dog
med en såret kaptajn. Rudy ville checke noget udvendig på båden og
gik fra broen ud på pontonen – troede han.
Pontonen er tilhæftet broen ved hjælp
af en metaltrekant med hul i midten. Han troede, at han satte fra på
pontonen, men det ene ben røg lige igennem metaltrekanten og hans
andet knæ blev bøjet over evne. Farve og hævelse var ubeskriveligt.
Fra mørkt purpurfarvet til sort og et lår der blev så stort som på
en fed negerkvinde. Kaptajnen har det nu meget bedre, men går stadig
med knæbind og skal tage trapper forsigtigt.
Vores hollandske båd-ven, Bertis, fik
det dårligt i april måned. Var på hospitalet først 4 dage, hvor vi
”overtog” hans dejlige hund af en ”krudtugle” – Snoopy opkaldt efter
vores båd. Rudy hentede ham på hospitalet, han var hjemme på båden 3
dage, hvor vi luftede vovsen, da han ikke selv havde luft til det.
Rudy kørte ham på hospitalet og vi ”overtog” så igen vovsen, indtil
hans yngste søn og kone kom og tog over. Bertis døde i starten af
maj måned. Vemodigt at se hans båd uden hans glade ansigt og den
lille ”krudtugle”.
Vores plan var at sejle på vej til
Baïse og Lot floderne. Vejret i april var blændende indtil
slutningen af måneden. Derefter faldt temperaturen og regnen stod
ned i stænger i dagevis. Som sagt blev det hundekoldt, frem med lune
jakker, hue og handsker – for ikke at forglemme heaterne, så vi
kunne få noget varme.
Vores venner Anette og Jørgen kom fra
den 6. til 11. maj og skulle have sejlet med. Men på grund af
dårligt vejr, besluttede vi os for ikke at sejle. Specielt fordi vi
de første par dage ikke kunne regne med at få el. Så i stedet for
kørte vi en tur til Carcassonne og udforskede Toulouse. Vejret
artede sig stort set fint, de dage de var om bord. Kun uldsokker til
Anette nat nr. 2
J, men vi hyggede os sammen.
Derefter dage med regn igen. Det
betød, at der var lukket af til Lot-floden lige indtil midten af maj
på grund af for megen strøm og for meget vand i floderne.
Så vi ændrede vores planer og
”droppede” at sejle på Baïse og Lot-floderne. Vi har i stedet for
været på en 5-dags tur med bil. Først et par dage i Bordeaux,
Frankrigs 5. største by. Består af industri- og havnekvarterer
omkring et aristokratisk centrum fra 1700-tallet. Kanon-charmerende
og med en flot infrastruktur. Der er 3 liner med tram’s
moderne sporvogne, der kører på kryds og tværs af byen, så vi fik
set meget.
Gamle bygninger som Palais de la
Bourse (børsen), Grand Thèâtre og ikke mindst havnefronten, hvor der
er lækre butikker i de gamle pakhuse. Mange legepladser til børn i
grønne områder, ”roller-skate” bane, et stort område med vand, hvor
man kan køle ”fusserne” ind imellem kommer der vand op i stråler og
forstøvning. Vejret var flot så der var naturligvis mange børn og
unge dér.
Derefter kørte vi videre langs
Dordogne floden. Vi kom igennem La Roque-Gageac, en lille by bygget
delvis ind i klipperne og lige ned til Dordogne-floden.
Ubeskriveligt flot. Dernæst nåede vi til Rocamadour, der ligger på
et klippefremspring. Har været et af de berømte centre for
pilgrimsruter og er stadig en helligdom. Middelalderhuse, kapel’er,
tårne og fæstningsværker ser ud, som om de er vokset ud af klippen.
Der er mange trapper op til de forskellige kapel’er m.m.
J
Sidste destination var Bouziès, en
lille by, ca. 25 km. øst for Cahors. Hotellet lå direkte ned til
Lot-floden og vi tog en sejltur med en tur-båd. Fantastisk flot
område. Sluserne er manuelt betjente, så herligt at slippe for dette
arbejde. Lot er delt i to stykker sejlbar flod. På denne øvre del af
Lot er der hvide bjergsider, der rejser sig stejlt op. Bare så smukt
og meget anderledes en den nederste del af Lot, hvor floden er bred
med grønne områder til siderne og mange små hyggelige byer.
Langs hele ruten så vi mange små
château’er spredt rundt om i landskabet. I dag er mange af dem
blevet til vinslotte.
Lørdag den 5. juni og til den 9. juni
flyver vi et smut til Madrid. Vi glæder os til at gense byen,
Prado-museet, det kæmpemæssige loppemarked og de brede boulevarder
m.m. Vi var der med NUSER-I i 1970.
Ellers nyder vi Toulouse. Slentreture
langs Garonnefloden, de pragtfulde markeder, parkerne, haverne. I
nærheden af havnen ligger et flot naturhistorisk museum, hvor der er
påfugle i haven. Herligt at se, når de poserer og slår hale-dragten
ud.
Flere bådfolk, vi tidligere har mødt,
kommer forbi og det er hyggeligt med en snak og et glas vin.
”Ungerne” - Helén og Uffe - kommer
den 20. juni til den 27. juni, det bliver rigtig dejligt. Efter et
par dage i byen, sejler vi mod Middelhavet. Så har vi også stort set
fået brugt vores årskontrakt her i Toulouse, ikke dårligt. Den 9.
august i Agde skal vi have NUSER-II op til check og maling under
vandlinien m.m., Agde er den sidste by på Canal du Midi.
Inden da kommer Mona og Frits til
Narbonne og sejler med. Det er bare hyggeligt med ”unger” og venner
om bord.
Vi håber, at sommeren også dukker op
i DK
J
Kærlig
hilsen
Jytte og
Rudy