Bunden er nået – efter afslutning af efterårstogtet - men vi er oppe igen

 

Vi sejlede fra Narbonne i smukt vejr. Måtte lægge vindspejlet ned før bro til en af en af sluserne, da vandstanden var steget og der var kraftige vindstød. Kom forbi 13 udlejningsbåde med unge tyskere fra en venstreorienteret organisation. De var ikke helt vågne på dette tidspunkt. Forståeligt da vi så på mængden af tomme vinflasker og øldåser J

Vi sejlede forbi vinmarker i flere timer. Mange forskellige træer bl.a. egetræer, piletræer, birketræer og platantræer, friske som udgåede. Træerne er grønne, men med begyndende gyldne efterårsfarver. Vi ville til Colombiers. Efter 9 opgående sluser fra Narbonne er strækningen derefter uden sluser, meget snoet og så utrolig smuk, at det er svært at beskrive. Vi skulle igennem en mindre tunnel før byen, frem med hornet så vi sikrede os, at der ikke kom både imod os.

Vi blev kun i byen en enkelt dag da alle pladser var optaget i havnen, så vi lå ved kajen lige udenfor.

Vi sejlede dagen efter tilbage mod Carcassonne med ophold nogle dage i charmerende, mindre byer, hvor vi også havde ligget på udturen. I en af dem, Le Somail, den by der er afbilledet på alle bådbrochurer fra Canal du Midi, mødte vi igen Sylvia og Bill. Det amerikanske par, som vi fik pladsen af i Carcassonne sidste efterår. Det blev til et par hyggelige aftener.

Da vi fortsatte og kom til den første sluse, sagde vi nej til at sejle ind i slusen med 3 udlejningsbåde. De lå mere eller mindre på tværs. ”Hævnen” kom fra slusevagten. Han lod os vente ½ time, inden han gjorde slusen parat til os.

En af dagene fulgtes vi med en lille udlejningsbåd med 5 personer og 2 store hunde, der gøede uafbrudt. Det må have været deres første dag. De sejlede ind i slusen uden at lægge tovværk om pullerter. Slusevagten råbte, meget højt, til dem, at de skulle bruge tovværk i sluserne. Det var en rimelig dyb opadgående sluse, så den ene af kvinderne gik langsomt, i stram nederdel og plateausåler hen over sluseporten og tog en af vores bådshager og trippede tilbage for at få fat i deres tovværk. Det blev ikke lagt rigtigt på, så slusevagten flyttede det ene tovværk og så slap hun bare det andet.

I mellemtiden havde vi bedt om at få vores bådshage tilbage. Da de nu skulle have fat i det andet tovværk, måtte hun igen trippe over til os på den anden side af slusen og låne vores bådshage igen. Det tog nogen tid, men var en oplevelse. Heldigvis lagde de ind til siden efter 2 sluser, for at komme til kræfter.

En af dagene kom der 26 både sejlende i modsat retning af os. Efterårssæsonen bliver udnyttet og på grund af krisen har mange udlejningsfirmaer sat prisen ned for udlejning af både.

Vi nåede til Carcassonne den 2. oktober i stærk blæst 10 m/sek og i stødene 17 m/sek. Normalt ville vi ikke have sejlet i så stærk blæst, men vi havde bestilt plads i Carcassonne og kaptajnen kom flot ind og ud i sluserne.

Lige da vi var tæt på en sluse, sejlede en udlejningsbåd lige ud foran os og lå først på tværs og styrede derefter i retning af os. Vi havde lagt til ved bredden for at afvente situationen og kaptajnen fik skubbet båden ud i kanalen og væk fra os. Efter 15 min. lykkes det føreren af båden at ramme hullet mellem sluseporten og komme ind i slusen. Vi ventede og sejlede resten af dagen alene gennem sluserne, herligtJ

Rudy havde hentet bilen i den by, hvor den havde været parkeret, mens vi sejlede. Så det gjorde det nemt at få handlet, vasket og fyldt diesel på med jerry-cans.

Mange udlejningsbåde og stærk vind gjorde at vi måtte have bådshagerne frem for at undgå sammenstød, når bådene skulle fortøje i havnen.

Vores gode venner Lis og Niels kom den 8. oktober om aftenen. Vi brugte en dag i byen med besøg i den gamle borgby, La Cité.

Vi sejlede de sidste 100 km. til Toulouse på 4 dejlige dage. Den sidste sluse før Castelnaudary, -hovedbyen for Cassoulet - har 4 kamre. Og opadgående står vandet bare ind. Normalt tager det en lille time at komme igennem. Letmatrosen gik op til slusevagten, for at høre om vi kunne nå at komme igennem før frokost. Der var kun ½ time til. Franskmænd tager ikke aftalte tider meget højtideligt. Men det gælder ikke for lukning af sluser til frokost. Sidste båd skal være igennem inden frokostpausen sætter ind Kl.12.30 – 13.30 og der bliver ikke åbnet før tid. Slusevagten sagde ok, men I skal være igennem før min frokost J. Vi var eneste båd og vi kom igennem på 22 min. Vi kom lige ind i hvert kammer, så blev sluseportene lukket og der blev åbnet for vandet. Det var rigtig sjovt og selvfølgelig er det nemmere, når man er 4 personer. Slusevagten smilede og vinkede, da vi var igennem og hans frokost kunne starte 5 min. før tid.

Vi ankom til Toulouse og vores vinterhavn den 13. oktober, vi fik en god plads i havnen. Da vi dagen efter var inde i Toulouse, som vi havde glædet os til at vise Lis og Niels, lå der affald overalt i store bjerge, samt papir på alle veje og gader. ”skraldemændene” strejkede for bedre arbejdsforhold. Der er ”stil” over strejker i Frankrig J

Få dage efter vi ankom til Toulouse fik vi besøg af Chris og Trevor (dem vi sejlede sammen med til Barcelona sidste år) - rigtig hyggeligt.

Igen var der strejke, denne gang var det landmændene, der viste deres utilfredshed med priserne for deres arbejde og produkter, samt utilfredshed med Sarkozy. De sprøjtede gylle og møg i store mængder ud på gaderne. Det kunne lugtes på lang afstand. Desuden brændte de dæk af, så sort røg dækkede himlen. Da de var færdige kom rengøringsbilerne. Nogle timer efter var der intet spor af strejken. Franskmændene er eminente til at fjerne affald og cleane hurtigt.

Her i havnen ligger mange af vore bådvenner fra sidste vinter i Carcassonne. Den franske kanalorganisation, VNF, havde meldt ud at Carcassonne havn skulle lukke denne vinter på grund af arbejde. Så alle både havde fundet andre vinterhavne. VNF ombestemte sig og meldte ud en måned før, at man alligevel ikke ville arbejde på havnen denne vinter. Men da alle både havde fået aftaler i andre havne, er Carcassonne havn blot lukket. Det er den også til næste år, hvor der så skal arbejdes på havnen – måske.

Det har været hyggeligt at mødes med de andre fra Carcassonne, samt andre vi har mødt undervejs flere gange. Eftermiddage med snak og et glas vin.

På den ene af bådene havde madame fødselsdag. Og de fleste fra Carcassonne havn kom, uanset hvilken havn de nu lå i.

Knas og vin i capitaineriet, derefter fælles frokost på en lille hyggelig vietnamesisk restaurant.

Vi har haft en periode med koldt vejr, ned til 0 grader om natten. Det varede ca. 8 dage. Også dage med regn, og ikke kun støvregn. Godt at båden er hul og vi kan sætte varme på. Men ellers har det været et formidabelt flot og solskinsrigt efterår. Lige nu har vi op til 17-20 grader om dagen og ca. 10-12 grader om natten.

Vi har været et smut i Bilbao i Spanien og besøgt Guggenheim-museet. Et kunstværk i sig selv. Tegnet af den amerikanske arkitekt Frank Gehry, færdigt i 1997 og udført i titanium, glas og sandsten, der giver et utroligt spil og fantasien frit løb. Selve byen er spændende og der er liv i gaderne en fredag aften. Vi har ikke set så mange børn, også små børn, der legede ude tæt på midnat, Folk der snakkede, fik et glas eller en kop kaffe.

Det er en dejlig by, som har fået et løft takket været museet.

På vejen til Bilbao besøgte vi en af Jyttes tidligere kolleger, Leif, fra Ældre Sagen. Han nu bor i Bayonne. Det var rigtig dejligt at give et knus og snakke. Leif havde bestilt frokost til os på en hyggelig restaurant og viste os derefter ”sin” by. Bayonne er hovedstad i det franske Baskerland. Den ligger mellem 2 floder, er en charmerende by. Forskellige befolkningsgrupper giver deres område i byen, deres eget præg. En by vi ”faldt” for.

På vejen tilbage fra Bilbao kørte vi ude ved den spanske kyst og ved foden af Pyrenæerne. Flot at se ud over Atlanterhavet, inden vi så kørte ind på motorvejen igen til en million/milliard penge J

Lørdag den 7. november begyndte vandstanden i havnen/kanalen at falde. Vi var forberedt. Det var opgivet til at falde mellem 0,9 m – 1 m. Der skulle udføres arbejde på en bropille under vandlinjen. Der blev lukket af i et kanalafsnit og slusen efter blev åbnet, så vandet kunne strømme ud og det gjorde det. Vandstanden faldt med 1,25 m. Alle både lå på bunden i mudderet. Vi lå meget fast, uden at kunne rokke os. Fordelen var så, at vores flade parabol kunne indstilles i en fast position så vi fint kunne se fjernsyn. Heldigvis havde vi lige akkurat vand nok under bunden, så vi kunne bruge vores toilet.

Det var ikke nemt at komme fra pontonen og op på kajen. Rudy havde fundet en af stenene i  kajen, hvor der var hul i. Den lille skammel der bruges, når man skal ind i capitaineriet, blev flyttet derhen. Så først op på skamlen, dernæst på en aluminiumsskinne, så hullet i stenen og derfra op på kajen. Andre satte tovværk op, så vi havde noget at holde fast i. Elegant, nej men det fungerede J

Langs kanalen op til havnen, ligger flere stor hotel- og restaurationsbåde. De havde flyttet sig ud midt i kanalen og bundet sig op til træer på begge sider, ellers ville de have ligget helt skæve, da vandet blev lukket ud. En lille skolebåd, der ligger på modsatte kaj, hang noget skævt.

Det varede 4½ dag, så var arbejdet færdigt og i løbet af en nat og dag var vandstanden normal. Ingen både havde taget skade af at stå i mudderet. Men ret dejligt at kunne mærke, at det er en båd man er på.

På en 1½ km. strækning observerede vi 12 cykler, vejstativ, jernstænger der stak lige op og meget andet, der var smidt i kanalen. Der lå også bjerge af efterårsblade. Det blev selvfølgelig ikke fjernet og nu da vandstanden er helt oppe ses det ikke. Men som tidligere skrevet, kan vi godt forstå at vi af og til skurrer hen over nogle ting, når vi sejler J

Vi nyder byen igen og har vandret rundt. Der er dejlige markeder, smukke kirker, basilika (den største romanske i Europa). Har besøgt Musée Augustins. Toulouse blev centrum for romansk kunst i Europa på grund af sin beliggenhed ved Pilgrimsruten, vejen til Santiago de Compostela.

Museet rummer klostergange fra et augustinerkloster fra 1300-tallet og meget andet. Dybt fascinerende.

Også her i Toulouse har der været afholdt maratonløb, dog lidt blegt i forhold til Paris. Men de svedende mennesker gjorde deres yderste J Det var 3 Kenyanere der stod på sejersskamlen.

Vi har fået brevstemt til kommunal- og regionsvalget på det danske konsulat. Rudy fandt det på nettet og sendte en mail. Det er den sødeste franskmand, der er dansk konsul. Han svarede os straks og havde papirer parat, da vi kom. Han overlod sit kontor til os. Som han smilende sagde” jeg må jo ikke være i lokalet, når I udfylder papirerne”.

Han tilføjede, at kan var sat til at betjene danske søfolk, vi var de første han havde mødt.

Der tales meget om influenza H1N1 på tv og i radioen her i Frankrig. Vi oplever, at der oplyses meget om influenzaen. Ethvert supermarked har hylder med desinficerende væsker til hænder, samt masker.

Det samme var tilfældet i Spanien. Også butikker hvor væskerne står til frit brug udenfor butikkerne.

Den sidste tid, inden vi kører hjem, vil vi bruge på at se lidt mere af Toulouse, ordne båden til vinteren og få købt det vi skal have med hjem.

Byen er begyndt at pynte op til jul.

På vejen hjem, gør vi ophold et par dage i Paris for at se gode venner der. Vi regner med at være hjemme omkring 1. december.

Vi glæder os til gensyn

De kærligste efterårshilsner

Rudy og Jytte