2.del af sommer – og noget af efterårstogtet.

Vi havde godt 5 uger i DK i juli/august, hvoraf 5 dage blev tilbragt i Berlin.

Margit, vores dejlige veninde, som ”checker” at alt er ok i vores lille ”museumsbase” og som vi rejste med i Kina for 2 år siden, fyldte 70 år og inviterede familie og venner til at fejre det i Berlin. Det var en fantastisk tur med dejlige mennesker (46 personer), en herlig fødselsdag og spændende at opleve det tidligere Østberlin, hvor kreativiteten i små butikker blomstrer. 

Den 9. august var vi tilbage i Toulouse, hvor vi nød byen nogle dage. Sejlede derefter til vores tidligere lille havn. Det var varmt og solen skinnede, så endeligt lykkedes det at tage 2 vinduer ud i forkahytten og rustbehandle, male m.m. herligt. Det ene vindue ”drillede”, da vi skulle have det sat i igen. Robert (som vi kalder ”den sidste hippie i Frankrig”. Han boede ½ år på Christiania i midten af 70érne) på tur-båden, der lå bag os kom om bord og hjalp. Så måtte hans gæster om bord vente 10 minutter ekstra på at sejle. Man hjælper da venner.

Da vi kom til havnen fortalte han, at hans hund havde været forsvundet i nogle dage og han og hans kone Evelyn mente den var stjålet. To dage efter vi var ankommet, så Rudy hans hund, Flick, i havnen. Vi mente begge (99,9%), at det var hans. Vi tog Flick ind i båden og lukkede dørene. Ringede til dem, forklarede sagen for Evelyn. Vi ville sætte stor pris på, at hun kom hurtigt. Hvis det var en anden hund, kunne vi risikere at blive ”sat fast” for at stjæle en hund. Vi havde set flere opslag med hunde, der var forsvundet og som blev efterlyst.

Det var deres hund og glade blev de.

Da vi næsten var færdige med vindues arbejdet - ”stod toilettet af”. Vi havde hentet bilen, heldigvis, og kørte til Toulouse og bestilte et nyt. Vi var lidt glade for, at vi lå tæt på et cafeteria, der havde toiletter J. Selv om det nye toilet var magen til det gamle, er der alligevel altid noget der er anderledes. Kaptajnen kunne mange gloser og hæfteplaster måtte frem til flere fingre. Men det lykkedes og det var godt med eget toilet indenbords igen J

Den 7. september var vi så klare til at sejle videre mod Narbonne. Vi gjorde holdt i Carcassonne 4 dage og nød byen igen. Fuglenes sang var ophørt, men cikaderne sang. En af aftnerne var der et motionsløb, omkring 800 deltagere for fuld udblæsning. Nogle så mere trætte ud end andre.

På vejen dertil blev solsikkemarker afløst af vinmarker. Druehøsten er i fuld gang.

Den sidste del af strækningen på vejen dertil mødte vi 20 både sejlende imod os på. En af udlejningsbådene imod os lå på tværs i kanalen, prøvede at rette op og sejlede så over i vores side. Takket være kaptajnen undgik vi med nød og næppe at støde sammen.

I en af sluserne stødte en anden udlejningsbåd ind i os, men fenderne tog heldigvis af. Det var et par søde amerikanere, de lige havde lejet båden. Som hun sagde: sorry, men jeg troede I var på vej ud. Tja, hvad havde hun forestillet sig – at vi skulle sejle ud med et par meters luft under os J

Vi havde næsten glemt hvor smuk denne strækning på Canal du Midi er. Mange snoede strækninger, afløst af andre strækninger med fornemmelse som at sejle gennem en ”katedral” af platantræer og igen helt åbne og flade områder, vekslende med skrænter og klipper. Vi havde udsigt til Pyrenæerne i det fjerne.

Vi lagde til i små byer, vi tidligere blot havde sejlet forbi og i byer, vi tidligere havde ligget i. I en af de små byer, Homps, var bageren lukket fordi tanken havde overtaget. Der var et glimrende lille supermarked, med bager, slagterafdeling, tobaksudsalg og meget andet. Men lidt trist at se en lille lokal butik lukket.

Undervejs så vi en péniche, der var gravet ned inde på land og som nu fungerede som et vinudsalg. Det så ret morsomt ud med en båd gravet ned i jorden.

På vej til Narbonne drejer man af fra Canal du Midi og ind på Canal de la Robine. I starten skal man passe meget på ikke at sidde fast på en sandbanke, men det er nu meget godt afmærket.

Kanalen er smuk, med mange åbne områder med udsyn til vinmarker, men mange steder meget smal og der var lav vandstand, så kaptajnen havde lidt sved på panden. Specielt ved den anden sidste sluse, var vindspejlet meget tæt på. På denne kanal skal letmatrosen af og aktivere sluserne, som er mekaniske.

Ved sluse 3 var der en engelsk idiot på cykel, der aktiverede slusen den modsatte vej. Slusen var lige parat til, at vi kunne sejle igennem. Han var med på en båd, der kom i modsat retning og den var først ved at gå ind i den sluse, der var efter den vi ventede ved. Vi kunne være nået igennem og så havde den været parat til dem, men nej, han aktiverede slusen først. Det sinkede os ½ time. Kaptajnen sagde hvad han mente om hans opførsel og om han var klar over, at han blokerede hele systemet. Det blev ikke sagt i smukke vendinger.

Lige efter sidste sluse til udlejningshavnen lagde vi ind. Vi troede pladsen tilhørte ”Le Boat” udlejningshavn. Der koster det kun 5 euro incl. vand og el/nat. I den kommunale havn koster det 20 euro. Vi betalte til ”Le Boat”, men da vi kom tilbage efter at have handlet, sad der et lille kort fra det kommunale capitainerie. Det viste sig, at de havde enkelte pladser lige efter slusen.

Til alt held var der en plads længere fremme mod byen, som vi kunne få i udlejningshavnen. Kaptajnen kom tilbage efter at have talt om misforståelsen med ”Le Boat” og sagde: ”vi flytter nu”. Letmatrosen havde lige skænket 2 glas rødvin op og sagde: ”det gider jeg ikke”. Kaptajnen beordrede flytning nu.: ”løb min pige og tag imod båden på den nye plads.” Letmatrosen spænede ½ km og tog selvfølgelig imod. Man skal aldrig modsige kaptajnen J Det er en fin plads med udsigt til gamle bygninger.

Det eneste problem er, at der er 50 m. til el- og vandstander. El kunne vi klare med 3 ledninger. Vand blev klaret ved en anden dansk båd, der lå foran og en hollandsk båd der lå bagved satte vandslanger sammen, så alle 3 både fik vand. Så nu sparer vi lidt på vandet indtil vi skal sejle videre. Fordelen er at vi ligger tættere på byen og en prisforskel på 15 euro/dag J. Desuden er der mange hjemmeløse i den kommunale inderhavn, så vi har det fint med at ligge lige udenfor.

Vi fik besøg af en af Jyttes tidligere kolleger, Annette, fra Stenløse (før kommunalreformen J) og hendes mand, Tage. De var på vej med campingvogn til lidt syd for Barcelona og stoppede op i Narbonne. Vi havde 2 dejlige dage sammen. Udover at hygge sammen og opleve byen, så vi et brudepar, viet på byens smukke rådhus ”Hotel de Ville”.

Byen er charmerende med et pragtfuldt dagligt marked i haller, der er renoveret smukt. I 1400-tallet sandede havnen til, da floden Audes løb ændrede sig. Inden da var et stort bispedømme etableret og man var i gang med et ambitiøst domkirkeprojekt modelleret over de store gotiske katedraler i nord. Men da naturen greb ind og Narbonne ikke mere var en havneby, måtte de storslåede planer opgives og kun koret, der blev påbegyndt i 1272 blev til den del af katedralen man ser i dag. Men selv i sin ufærdige form er den imponerende. Der er skulpturer fra 1300-tallet, et udskåret orgel fra 1700-tallet, flotte glasmalerier i vinduerne, Gobelin-vægtæpper og meget andet. Katedral, Ærkebispepalads, klostergange, museer og byens rådhus er tæt forbundne.

Byens berømthed (måske den eneste J) Charles Trénet, sanger, der døde i 2001, var født her i Narbonne, hvilket der gøres meget ud af. Hans fødehjem er nu et lille museum.

Vi ligger her i Narbonne i 6 dage og sejler så lidt videre, inden vi vender om og sejler mod Toulouse igen, hvor Nuser II skal overvintre (med os om bord noget af tiden).

Vores venner, Lis og Niels, kommer til Carcassonne den 8. oktober og så sejler vi sammen til Toulouse. Det glæder vi os til.

Vi kan godt mærke at efteråret er tættere på. Det bliver senere lyst og tidligere mørkt. Det er lidt køligt om morgenen, men stadig varmt og flot i løbet af dagen. Træerne er så småt ved at skifte farve til mere gyldne nuancer, flot.

Vi håber, I nyder det lige så meget derhjemme, som vi gør her.

De kærligste sensommerhilsner fra

Rudy og Jytte