Forårs- og 1.del af sommertogtet

Kære alle

Vi ligger nu i Toulouse, hvor sommeren udfolder sig og hvor Nuser II bliver liggende, når vi tager hjem i ca. 5. uger.

Da vi forlod Carcassonne den 2. april i år og sejlede til ”vores daværende lille havn” havde vi glædet os til at få ordnet en del på båden. Vi skulle ligge der i 3 uger, inden vi skulle sejle videre så der var tid nok men..men ud af de 3 uger, regnede det 2½ uge. Vi fik malet søgelænderet og hver gang vi havde malet, begyndte det at regne eller der kom hagl (hvilket tydeligt ses). Heldigvis fik kaptajnen slebet og lakeret masten, i de 3 dage, det ikke regnede J

Det var godt vejr de første par dage, da Mona of Frits var kommet. Derefter vekslede det ellers mellem regn og byger en del af tiden. Nu er de vant til vekslende sejlervejr og havde medbragt ”overlevelsesdragter” og gummistøvler, hvilket blandt andet også blev brugt i Toulouse, suppleret med norske uldvanter, da det var lidt køligt J. OK, vi havde også gode vejrtimer- og dage. Alt andet lige havde vi nogle herlige dage sammen.

Vi fik også besøg af Käte (tidligere kollega i Ældre Sagen) og hendes mand Klaus i en meget hyggelig by, Moissac, der er hvilested for vandrere på Compostela-ruten = pilgrimsruten. Vi sejlede også en enkelt dag. Vi havde nogle dejlige dage sammen. Da de kørte tilbage til Nice tog Rudy med og hentede bilen i vores tidligere lille havn.

Fra vores ”lille havn” Port Lauragais og til et lille stykke efter havnen i Toulouse sejler man på Canal du Midi, der derefter går over i Canal de Garonne.

De første ca. 15 km. efter Toulouse på Canal de Garonne er der fabriks- og slumkvarterer med graffiti og hjemløse. Det stykke af kanalen ligger tæt på motorvej og jernbane.

Den er ikke lige så snoet som Canal du Midi og der er ikke så mange platantræer langs kanalen, men efter de ca. første 15 km. absolut smuk med vekslende naturscenarier.

Vi kom igennem mange små dejlige byer. På Compostela-ruten, blandt andet Moissac med en meget smuk kirke, kloster og klostergård, oprindeligt anlagt i 600–tallet og med fantastiske relieffer fra både det Gamle og Nye Testamente, samt mesterværker inden for romansk skulptur.

I havnen, der ligger midt i byen, mødte vi blandt andet en ældre svensk gut, først i firserne, i en minutiøs lille sejlbåd. Han havde sejlet verdenshavene tyndt i 18 år. Men nu syntes han, at helbredet ikke helt var det samme, så han var på vej hjem til Sverige. Han lå kun i havnen et par timer. Han fandt kun en bagerforretning at handle ind i, så han kom tilbage med en lille bolle. Vi fik tømt køleskabet for paté med mere samt resten af vores brød, så havde han da noget at spise den aften.

Med bil besøgte vi en af Frankrigs smukkeste bjergbyer, Auvillar, et flot sidestykke til den højstemthed der er i Moissac, også denne by er et hvilested på pilgrimsruten.

I en af de andre små byer, var der 3 gamle ”vaskehuse” fra 1800–tallet, den tid hvor man var begyndt at blive opmærksom på betydningen af god hygiejne. Jytte spurgte efter et vaskeri på turistkontoret og de tænkte ikke i praktiske baner, men i kulturelle og historiske baner J.

Der ligger et atomkraftværk i nærheden, så det hele er ikke kun gammel historie.

Vi har oplevet det mange gange, at byer der ligger tæt på et kraftværk har smukke parker, flotte sportsanlæg m.m. – noget for noget – princip.

Vi oplevede i denne lille havn et uvejr af dimensioner. I løbet af 10 min. skiftede vejret. Storm, lyn, torden og kraftigt regnvejr. Kanalen er ikke særlig bred, men vi kunne ikke se den modsatte bred og træerne lå nærmest ned. Uvejret varede ca. ½ time. Vi var glade for, at vi havde fortøjet NUSER godt.

Efterhånden som vi kom længere og længere ned ad Canal de Garonne (mod Bordeaux) er der snævre løb flere steder på kanalen. Det var som at sejle på ”Amazonas” som på Marne og Nivernais, i Midtfrankrig, hvor vi sejlede i 2006. Mange forskellige træer, mange rosentræer, hele små bambusskove, høje skrænter og konstante fuglefløjt.

Vores plan var at nå ud til sluse 51, den sidste på Canal de Garonne. De 2 sidste fører ud til Garonne floden og floden havde vi fravalgt på grund af kraftigt tidevand og stadig stærk strøm.

Fra den sidste havn vi lå i på Canal de Garonne sejlede vi så videre. Selv i den havn er der meget grønt undervandsbeplantning, der vokser op fra bunden og breder sig. Men da vi sejlede videre, blev det værre og værre. Vi kunne mærke det på at farten blev mere og mere langsom. Der var kun en meget smal sejlrende, hvor ”søbregnerne” ikke var synlige på overfladen. Ved den 3. sidste sluse på kanalen var der en venlig VNF- mand fra den franske kanalorganisation, der med et smil sagde – det bliver blot værre og værre. Vi kunne godt være fortsat, blot tømme vandfiltret nogle gange undervejs. Men ved tanken om, at de grønne ”søuhyrer” ville sno sig omkring skruen, med fare for at vi så skulle dykke for at fjerne dem, gjorde at vi valgte at vende om.

Det skal også være morsomt at sejle.

Så Meilhan-sur-Garonne blev vores endestation på vej til Bordeaux.

I hele området så vi ”marker” med væltede træer efter januarstormen i år. Vi fik at vide, at det kun var de sidste 30 % der var tilbage, resten var fjernet. Havnemesteren her i den sidste havn fortalte også at der havde været store oversvømmelser. Den kraftige regn kombineret med stormen fra Atlanterhavet pressede vandet op, så floden gik over bredderne.

Derefter gik turen så tilbage til Toulouse. Vi besøgte de samme små og halvstore byer. Undervejs kunne vi nu se i naturen, at sommeren var rykket tættere på.

Det der har været anderledes i år, er at vi har ligget flere dage i de enkelte havne. Det lægger de 2 kanaler op til, da stækningen er til at overskue. Vi har mødt de samme både flere gange, ret hyggeligt. Undervejs har vi også mødt både, der lå i Carcassonne i vinters, rigtig dejligt at mødes igen og snakke sammen. Vi lå en uge sammen med vores hollandske bådvenner i den sidste havn på Canal de Garonne. Der er masser af historie og kultur at opleve på strækningen.

Sluserne på Canal de Garonne er rektangulære og ikke ovale som på Canal du Midi, men de er også bygget senere. Det er fint nok, men placeringen af pullerterne er elendige. Hvis man er alene-båd i sluserne er det ok, men 2 både sammen gør det svært at fortøje.

Sluserne (de fleste) er elektronisk betjente, altså høflig selvbetjening. Stort set fungerer det fint. Vi har kun oplevet et par gange, at sluseporte ikke ville åbne sig.

Inden slusen drejer man på en stang, der hænger ned fra en wire. Slusen tømmes eller fyldes for vand. Inde i slusen skal man så, på land, trykke på en knap. Er det opgående sluser, bliver letmatrosen sat i land inden slusen eller tæt på. Dels for at håndtere tovværket og aktivere knappen.

Man skal være ude af slusen senest 3 min. efter at sluseportene har åbnet sig, ellers lukker de automatisk. Kun 2 sluser har et gammelt system, hvor et håndtag skal trykkes ned ved start og igen når man skal ud af slusen.

Der er mange ”sumpbævere” = nutria’er i kanalen. De bygger huler i skrænterne, hvilket er med til at underminere skrænterne, så jagten på dem er intens.

Vi har haft mange gode og sjove oplevelser. Da Rudy havde hentet bilen, kørte vi omkring. I en af de små havne kunne vi se at pontonerne var ret korte. Da vi var kommet igennem den sidste sluse, inden havnen, sagde kaptajnen – hop du bare i land og tag imod mig, når jeg skal lægge til. Der var ca. 800 meter til havnen og de sidste 10 min. stod det ned i stænger – men letmatrosen tog pænt imod og motion siges at være godt J. Næste gang vi kom til havnen, klarede vi det fra båden. Man bliver jo lidt doven.

Vi har cyklet en del. Langs kanalen og også for at handle, når vi har ligget flere km. fra butikker.

Vi har fået købt en kæde til båden. Vi blev gjort opmærksomt på at det her på Canal de Garonne, kunne være en risiko for at tovværket blev løsnet, bare sådan lidt for sjov. Godt nok er det kun en kanal, men morsomt er det ikke at ligge frit ude i kanalen sammen med andre løsnede både. Vi har nu ikke oplevet det – endnu.

Vi kom her til Toulouse den 19. juni og nyder havnen og byen. Der ligger også en båd med et par englændere, vi lærte at kende i Valence ved Rhône-floden, hvor de har fast plads. Dejligt at mødes igen. Lige præcis den 19. juni var det 4 år siden, vi stævnede ud fra Holbæk. Så det fejrede vi med en flaske cremant og noget godt at spise.

Byen er den fjerdestørste i Frankrig og er en universitets- og industriby. Der er de smukkeste rosenfarvede huse i den gamle bydel, museer, kirker og meget andet, inkl. ”rumparken” uden for byen, hvor Concord, Airbus og rumraketten Ariane fremstilles. Det sidste skal vi opleve til efteråret, med andre vi kender og har mødt. Der er meget at se og opleve her, så vi er glade for at have fået en årsplads.

Folk i og omkring Toulouse jogger meget og det er en fin cykel-by. Der er kommunale cykler rigtig mange steder, som man kan leje for kortere eller længere tid og det benytter mange sig af, også franskmænd.

Vi har tidligere talt om vinduer vi skulle have ud og rustbehandle i gæstekahytten. Vi fandt ud af, at havnemesteren her i Toulouse ikke kan lide arbejde der støjer (og lidt slibning kunne tænkes), så det har vi fravalgt, men maler i stedet for et par dæk. Vi har haft grader op til 49,7 i solen, men efter vi startede med at male har det, som sædvanligt, regnet. Men vi er stadig fortrøstningsfulde J. Motorrummet er malet og det påvirkes heldigvis ikke af regnvejret J

Det har været en dejlig forårs-sommersejlads. Vi har sejlet ca. 420 km. Vi har oplevet pragtfuld natur omkring os, mediteret og nydt livet på agterdækket, når vi har lagt til og også ligger i en havn (altså når det ikke regner). Mødt nye mennesker og sagt bonjour, hello også til folk, vi har set eller talt med før. Men det bliver også hyggeligt at være hjemme nogle uger, inden vi tager tilbage igen.

Når vi er tilbage, er planen at vi vil sejle til Narbonne ad Canal du Midi.

Nyd nu sommeren i Danmark og/eller hvor I ellers skal på ferie.

Kærlig hilsen

Rudy og Jytte